Min side
I et undervisningslokale kalder underviser Susanne Blom deltagerne op til tavlen, så de kan få en besked.
- Nu ved jeg godt, det bliver lidt sværere for jer at følge med, fordi det her er en fælles besked. Men prøv så godt I kan, siger underviser Susanne Blom, da hun giver deltagerne feedback på et brev, de skulle skrive som en del af en opgave.
Jeg er glad for at lære mere dansk. Mine børn går i skole her, og vi taler lidt dansk derhjemme.
Fælles for dem er, at de er fastansat på småkagefabrikken Kelsen i Nr. Snede, og at de skal blive bedre til at tale dansk. Mange af dem kan føre en samtale på dansk, når de sidder stille og roligt i frokostpausen. Problemer opstår, når det skal gå stærkt i produktionen. Her bliver der råbt, og det går hurtigt.
- Jeg er glad for at lære mere dansk. Mine børn går i skole her, og vi taler lidt dansk derhjemme. Men jeg synes, det er svært. Dansk er nemmest ansigt til ansigt, men jeg har svært ved det, når jeg taler med folk i telefonen, eller når vi er i produktionen, siger Ina Manciuskiene, som kommer fra Litauen. Hun fortsætter:
- Men danskerne er så gode mennesker. De er søde, når jeg siger i telefonen, at jeg ikke forstår det, siger hun.
Hun har tidligere arbejdet på en anden fabrik, men der var kollegerne hovedsageligt fra Litauen. Så der fik hun ikke øvet sit dansk særlig meget.
38-årige Ina Manciuskiene synes, dansk er et svært sprog at lære. “Hvorfor skal man skrive bogstaver, som man ikke kan høre, når man taler. Min lærer siger, det er fordi, det er stumt. Jeg forstår stadig ikke helt meningen,” siger hun og slår et grin op.
“Jeg ser det som en chance for mig”
Afewerki Hailemichael var 17 år, da han, uden noget af sin familie, kom til Danmark fra Eritrea. Siden dengang har han gået i skole, og så har han arbejdet på Kelsen i halvandet år.
- Jeg ser det som en chance for mig. Jeg lærer ikke nok dansk ved at tale det på arbejdet, så det her er en god mulighed. Jeg har planer om at blive tømrer, og så skal jeg kunne dansk rigtig godt, siger Afewerki Hailemichael, der nu er 24 år gammel.
Det lykkedes ikke for Afewerki Hailemichael at få sin familie til Danmark, før han fyldte 18 år, og så var døren for alvor lukket i. Men han er glad for sit liv i Danmark.
- Jeg har venner og en kæreste. Hende mødte jeg her på Kelsen. Danmark er et meget bedre land. Her er oplysning. Man lærer om, hvad der sker i verden. Det betyder meget for mig, at jeg er i Danmark, siger han.
Afewerki Hailemichael arbejder på nathold på Kelsen. Han kæmper for at lære mere dansk, så drømmen om en tømreruddannelse en dag kan blive virkelighed.
