Gitte fik hjælp, da hun blev fritstillet efter 26 år på mejeriet

Da 62-årige Gitte Oldenborg i januar blev bedt om at følge med op på produktionschefens kontor, var hun godt klar over, hvad der skulle ske.

– Jeg tænkte: ”Så er det nu”. Jeg kiggede på min kollega, som skulle med, og vi vidste begge to, hvad klokken var slået, fortæller Gitte Oldenborg, som havde været 26 år på mejeriet.

Coronakrisen havde godt kunnet mærkes på mejeriet, som gennem længere tid havde haft nedgang i produktionen, og flere kollegaer var tidligere blevet opsagt på grund af mistede eller manglende ordrer.

Derfor kom det ikke bag på Gitte, at hun blev fritstillet, men det ramte hende alligevel:

– Når man bliver fyret i min alder, tænker man: ”Hvad skal jeg nu lave?” Man har været vant til at stå op om morgenen og skulle på arbejde, men lige pludselig skal man ikke afsted. Man går ind i et vakuum, hvor man ikke henvender sig til andre mennesker. Jeg satte mig hjem og så fjernsyn og var sammen med mine børnebørn, siger Gitte Oldenborg. Men senere på dagen fik hun pludselig fik en uventet sms.

Indsigelse over fyring

Det var fællestillidsrepræsentant Annika Nielsen, der trykkede ”Send” på den sms, som Gitte modtog.

– Annika skrev, at min opsigelse gjorde hende ondt, og hvis jeg havde lyst til at snakke eller manglede en til at lytte, så var hun der. Det rørte mig meget, siger Gitte Oldenborg og fortsætter:

– Jeg synes, det er vigtigt, at man følger opsagte kollegaer godt ud ad døren, og det gør Annika. Hun er der lige med det samme og lægger armen om en.

Udover sin støtte tilbød Annika også, at Gitte kunne mødes med hende og faglig konsulent i Fødevareforbundet NNF Lars Gram til en snak.

– De ville gøre indsigelse over min fyring. Det havde jeg overhovedet ikke selv tænkt over, men det ville jeg gerne, siger Gitte.

Med Gittes accept overtog Lars Gram håndteringen af sagen og kontakten til hendes tidligere arbejdsgiver.

– Mejeriet havde fulgt overenskomstens regler og ikke gjort noget forkert, men som arbejdsgiver har man en særlig forpligtigelse til at forsøge at holde på medarbejdere, som er over 50 år og har mere end 25 års anciennitet, forklarer Lars Gram.

Vigtigt at række ud til opsagte kollegaer

Parterne endte med at indgå et forlig, hvor Gitte fik 30.000 kroner.

– Pengene var et plaster på såret, men for mig var det vigtigste princippet i, at arbejdsgiver ikke skulle slippe så let om det, når jeg havde været der i så mange år, siger Gitte, som er glad for den hjælp, hun har fået af Annika og Fødevareforbundet NNF:

– De har ordnet det hele, og det har betyder alt for mig, for det var jeg ikke selv i stand til. Og jeg er sikker på, at ryger jeg ind i problemer igen, så kan jeg ringe til dem og få hjælp. Det er alfa omega at have sådan en livslinje, siger Gitte.

Hun håber, at hendes historie kan få andre til at tænke over, hvor vigtigt det er at række ud til kollegaer, som er blevet opsagt.

– Det vigtigste er at få opbakning fra en, du kender. Tillidsfolk skal huske at lægge en livline ud og kontakte dem, som er blevet opsagt. Det er så vigtigt, at man holder fast i folk og lige hører, om der er noget man kan hjælpe med, så de ikke bare går hjem og har det ad hekkenfeldt til.