Foto af Rune Evensen
Nyhed

Naboer fik slukket mejeriets musik, men Kevin bragte beatet tilbage

Det skabte dårlig stemning hos Onsild Mejeri, da natholdet fik inddraget deres ghettoblaster på grund af naboklager. Tillidsrepræsentant Kevin Abbasi hjalp med at opklare misforståelsen og er den første tillidsrepræsentant på det over hundrede år gamle mejeri.

Natholdet hos Onsild mejeri arbejder ekstra effektivt, når tonerne af Tobias Rahim drøner ud af højtaleren, og der er mulighed for at skråle med.

Men da nogle naboer havde klaget over larm fra mejeriet tre nætter i streg, og lederen hver gang havde påtalt det over for produktionen, blev Rahim reduceret fra en ”Stor mand” til en stille mand, og ghettoblasteren blev inddraget.

– Det skabte så dårlig stemning. Selvfølgelig skal vi ikke genere naboerne, men kollegaerne kunne simpelthen ikke forstå, at musikken kunne høres uden for fabrikken. Og så blev de frustrerede, fordi deres ghettoblaster blev fjernet. Jeg var selv overrasket over, hvor stor indflydelse musik har på vores produktion, siger Kevin Abbasi, der er mejerist og tillidsrepræsentant hos Onsild Mejeri, som er en del af Mammen Mejerierne.

Det er vigtigt at have en tillidsrepræsentant. Selv hvis det ikke handler om noget overenskomstmæssigt, så er det rart at kunne gå til en kollega.
- Kevin Abbasi, tillidsrepræsentant

Episoden fandt sted midt i en ferieperiode, hvor mejerichefen var bortrejst.

– Han blev nødt til at træffe en beslutning fra sin ferie, og så måtte vi se på det, når han kom hjem igen. Jeg kan godt forstå hans beslutning, men det var ikke alle mine kolleger, der var enige i det, og det kan jeg også godt forstå. Så måtte jeg være bindeled og sige: ”Jeg tror, der er sket en misforståelse”, fortæller Kevin.

Aldrig haft en tillidsrepræsentant

Fra sine mange år i Arla var Kevin Abbasi vant til at have en tillidsrepræsentant. Da han blev ansat hos Onsild Mejeri i september 2021, undrede det ham derfor, at det mere end 100 år gamle mejeri aldrig havde haft en.

– Jeg synes, det er vigtigt at have en tillidsrepræsentant. Selv hvis det ikke handler om noget overenskomstmæssigt, så er det rart at kunne gå til en kollega, der sidder i samme båd, frem for en leder, siger Kevin Abbasi.

Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Det her ansvar, jeg har fået, det er lige mig.
- Kevin Abbasi, tillidsrepræsentant

Han gik derfor i gang med at undersøge, hvorfor mejeriet ikke havde tradition for at have en tillidsrepræsentant. Igen viste det sig at bunde i en misforståelse.

– Kollegaerne ville faktisk gerne have en tillidsrepræsentant, og de havde forsøgt at få valgt en et par gange, men de havde en idé om, at ledelsen ikke var interesseret i det. Men ledelsen var ikke imod at få valgt en tillidsrepræsentant. Den ville bare gerne have en god grund. Der var rigtig mange af sådan nogle tolkninger mellem kollegaerne og ledelsen, som resulterede i misforståelser, fortæller Kevin Abbasi.

Jeg kan rigtig godt lide at være bindeled mellem kollegaerne og ledelsen, og jeg kan se, at det hjælper sindssygt meget.
- Kevin Abbasi, tillidsrepræsentant

Selv om det ikke var meningen, endte det med, at han selv stillede op til posten og blev valgt.

– Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Jeg kan virkelig godt lide det. Det her ansvar, jeg har fået, det er lige mig, siger Kevin.

Modtaget som en folkehelt

Kevin Abbasi er stadig ved at finde sig til rette i rollen som nyvalgt tillidsrepræsentant. Der er meget, der skal læres især om overenskomsten, men han spørger gode kollegaer i branchen og Fødevareforbundet NNF til råds, og så går han til opgaven med både gåpåmod og ydmyghed.

– Kollegaerne har jo betroet mig det her tillidshverv, som skal gøre deres arbejdsdag bedre. Jeg kan rigtig godt lide at være bindeled mellem dem og ledelsen, og jeg kan se, at det hjælper sindssygt meget, siger Kevin Abbasi og fortsætter:

– Selvom sagen med ghettoblasteren ikke var en klassisk tillidsrepræsentantopgave, som havde noget med overenskomst at gøre, så er den et godt eksempel på, hvordan en simpel misforståelse kan eskalere, fordi man ikke taler sammen.

Da jeg kom tilbage med ghettoblasteren, blev jeg nærmest modtaget som en folkehelt.
- Kevin Abbasi, tillidsrepræsentant

Det viste sig, at det ikke var bassen fra ghettoblasteren, der generede naboerne. I stedet var det mejeriets valledræn, som stod og brummede. Rørene er nu ved at blive isoleret, så støjniveauet dæmpes.

– Så kollegaerne havde ret i, at det umuligt kunne være deres musik, som larmede. Da jeg kom tilbage med ghettoblasteren, blev jeg nærmest modtaget som en folkehelt, griner Kevin og fortsætter:

– Jeg er overrasket over, hvor mange personlige henvendelser, jeg har fået fra kollegaerne, efter jeg blev tillidsrepræsentant. Vi snakker sammen på en anden måde, og jeg kommer tættere på dem. Tit er det nok bare at tage en snak, så de føler sig hørt.