Fordomme står i vejen for flere faglærte

Unge med en erhvervsuddannelse bliver en mangelvare i fremtiden. I 2030 kommer Danmark til at mangle op mod 100.000 faglærte, men på trods af det valgte kun 20% af de unge, der søgte ind på en ungdomsuddannelse i 2021, en erhvervsuddannelse som 1. prioritet.

– Vi skal have gjort op med forestillingen om, at hvis man tager en erhvervsuddannelse, skal man lave det samme arbejde, indtil man som 55-årig er så nedslidt, at man ikke kan mere, sagde ungdomskonsulent i Fødevareforbundet NNF, Adam Feldbæk Andersen, under debatten ”Hvorfor fordummer vi erhvervsuddannelserne? ” på Folkemødet på Bornholm.

En følelse af ikke at være god nok

En af dem, der har oplevet fordommene på egen krop, er 30-årige Steffen Jørgensen. I dag er han slagteriarbejder hos Danish Crown i Herning og medlem af Fødevareforbundet NNF Ungdom, men som 18-årig startede han i lære som kok.

– Jeg har oplevet at være til en fest, hvor jeg blev spurgt til, hvad jeg lavede. Da jeg svarede, kunne jeg tydeligt mærke, at samtalen døde, fordi vedkommende forventede, at vi så ikke havde noget at tale om. Jeg er hamrende stolt af at have en faglig uddannelse, men når omverdenen reagerer sådan, efterlades man med en følelse af, at man ikke er god nok, og det går ud over ens faglige stolthed, sagde Steffen Jørgensen.

Det var ikke kun fra fremmede, at Steffen Jørgensen oplevede fordomme omkring sit uddannelsesvalg. Han også mødt af skepsis fra sin familie og sine venner.

– Det er svært som 18-årig, når man kan fornemme, at ens nærmeste har en forventning om, at den uddannelse, man er startet på, bliver noget lort og spørger, om man måske ikke skulle prøve noget andet, sagde han.

Fortællingen skal ændres og forholdene forbedres

Hvis udviklingen skal vendes, skal skabes en ny fortælling om erhvervsuddannelserne. Nogle af dem, som kan bidrage til en mere positiv fortælling om erhvervsuddannelserne er erhvervsskolerne.

En del af fordomme bunder nemlig ifølge Steffen Jørgensen i, at erhvervsskolerne ikke har gjort sig attraktive nok over for de unge.

– Jeg savner, at erhvervsskolerne gør noget mere for at brande uddannelserne og fortælle de gode historier, sagde Steffen Jørgensen og fortsatte:

– Og så savner jeg bedre forhold ude på skolerne. Nogle af skolerne er fra 1970’erne, og vores forhold var simpelthen for dårlige. Det var lige fra udstyret, vi brugte, til maden i kantinen og toiletforholdene.

Det billede kan Adam Feldbæk Andersen godt genkende:

– Erhvervsuddannelserne er længe blevet underprioriteret. Det klinger lidt hult, når politikerne siger, at vi skal have flere dygtige hænder og mere faglært arbejdskraft, og virkeligheden så er, at de unge står ved nogle maskiner ude på erhvervsskolerne, som blev brugt for 30 år siden, siger han og tilføjer:

– Det er vigtigt at sørge for, at det praktiske hænger sammen. At de maskiner, man bruger på skolen, er de samme, som også er ude på virksomhederne.

Støtte til lærlingeoprøret

Derfor støtter Fødevareforbundet NNF Ungdom også det ”lærlingeoprør”, som startede i maj, da mere end 250 elever på landets erhvervsskoler skrev under på, at forholdene på skolerne er for dårlige og mangelfulde.

I et borgerforslag kræver initiativtageren Carl Emil Lind Christensen, formand for Dansk Metal Ungdom, og medstifterne, at yderligere én promille af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) investeres i erhvervsuddannelserne. Pengene skal bruges på tidssvarende udstyr, ordentlige faciliteter og flere kompetencer til lærerne.

– Vi er sindssygt glade for, at der blev taget initiativ til lærlingeoprøret, og vi er klar til at løfte det hele vejen ind på de bonede gulve på Christiansborg, så de politiske skåltaler kan blive til virkelighed, siger Adam Feldbæk Andersen.