Min side
Hvornår er en aftale en aftale? Helmar Thonsgaard troede, at han havde en aftale med sin arbejdsplads om at holde orlov. I stedet blev han fra den ene dag til den anden betragtet som udebleven fra sin vagt og selvopsagt efter mere end 40 års tjeneste.
I 40 år havde 61-årige Helmar Thonsgaard arbejdet på slagteriet. Ved siden af sit arbejde drev han et mindre landbrug. Han havde i flere år haft en mundtlig aftale med slagteriet om, at han holdt orlov under høstsæsonen, som typisk varer seks uger.
- Det har aldrig været et problem, at jeg kunne holde orlov for at høste. Til gengæld er jeg mødt ind og har givet en hånd, hvis det brændte på, siger Helmar Thonsgaard, som igen i år bad om orlov til at høste.
- Jeg begyndte at snakke om orlov allerede i december sidste år, så det var ikke noget, der pludselig dukkede op, siger Helmar, som både talte med sin mester og fabrikschefen om muligheden for at holde orlov. Begge virkede forstående, men Helmar fik ikke et klart ja eller nej.
"Vi havde en aftale"
Siden spurgte Helmar jævnligt ledelsen, om det var i orden, at han holdt orlov, men fik fortsat ikke et endeligt svar. Da han mødte ind efter to ugers sommerferie mandag den 16. juli, tog Helmar fat i den konstituerede leder og sagde, at han holdt orlov fra mandag d. 23. juli. Det noterede lederen på et stykke papir.
- Jeg mente, vi havde en aftale, da jeg gik på orlov, siger Helmar.
Men det mente slagteriet ikke. Mandag den 23. juli blev Helmar ringet op af sin tillidsrepræsentant, som var blevet kontaktet af slagteriets fabrikschef. Han mente, at Helmar var udeblevet fra sin vagt uden at give besked og uden aftale om, at han kunne holde orlov. Slagteriet mente derfor, at Helmars udeblivelse var lig med, at han havde opsagt sig selv.
- Det kunne jeg ikke forstå, for det var jo skrevet ned, siger
Helmar og fortsætter:
- Jeg blev meget vred. Men også skuffet. Jeg havde stået til
rådighed for virksomheden i 40 år, og så blev jeg smidt ud på den
måde. Det var en underlig måde at blive behandlet på.
En usaglig opsigelse
Dagen efter fandt tillidsrepræsentanten det papir, hvor lederen havde noteret Helmars orlov. Helmar og tillidsrepræsentanten kontaktede derfor Fødevareforbundet NNF.
- Jeg har ikke brugt min fagforening i 40 år, men når man bliver uretfærdigt behandlet, så tager man sagen videre, siger Helmar.
I Fødevareforbundet NNF kom forhandlingssekretær Tom Jensen på sagen.
- Der var ingen tvivl om, at det var en usaglig opsigelse, siger Tom Jensen, som derfor ville køre sagen i Afskedigelsesnævnet.
Inden sagen nåede så langt, blev Helmar tilbudt et beløb for at lukke den, men det afslog han. Ved et efterfølgende møde blev beløbet hævet, og det accepterede Helmar.
- Jeg ville egentlig gerne være gået videre med sagen, og det ville Tom også. Både han og min tillidsrepræsentant har gjort en fantastisk indsats for mig. Men jeg blev enig med min private advokat om, at det nok var det, vi kunne opnå, siger Helmar.
Skuffet over slagteriet
Tom Jensen har fuld forståelse for Helmars beslutning,
- Der er altid en risiko, når man viderefører sagen, og det var derfor, at Helmer valgte pengene. Han fik et større beløb end overenskomsten tilsiger, men i forhold til at han har været ansat i mere end 40 år, er det en kedelig måde at afslutte sit lange arbejdsliv på slagteriet, siger Tom Jensen.
Det er Helmar enig igen:
- Det er en underlig måde at afslutte mit arbejdsliv på slagteriet, og jeg er godt nok skuffet over deres måde at behandle folk på, siger Helmar, som nu søger job og har planer om at tage et truckkørekort og få fornyet sit certifikat til lastbil,
