Nyt udspil skal give danske arbejdspladser

Fødevareforbundet NNF har sammen med Landbrug & Fødevarer præsenteret regeringen for fire modeller. Målet er at få sat gang i jobskabelsen indenfor fødevareindustrien

• Reduktion af slagteriernes udgifter til kødkontrol
• Forhøjelse af miljøteknologifonden med 200 millioner kroner 
• Flere svin pr. hektar jord 
• Skattefradrag ved kollektiv lønafståelse

Sådan lyder overskriften på de fire modeller, som Fødevareforbundet NNF og Landbrug & Fødevare har fremlagt for regeringen.  Det er nu optil de tre ministre, erhvervsminister Henrik Sass Larsen, fødevareminister Karen Hækkerup og miljøminister Ida Auken, at vurdere modellerne, og udarbejde de lovmæssige ændringer, der skal til få at søsætte modellerne.

Ifølge forbundsformand for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast har ministrene taget godt i mod de fire modeller:

- Vi har en fælles opgave i at skabe vækst og beskæftigelse indenfor fødevarebranchen. Situationen er alvorlig, og det er derfor vi sammen med Landbrug & Fødevare har henvendt os direkte til de ansvarlige ministre med vores bud på, hvordan vi vender udviklingen i fødevarebranchen, forklarer han.

Ikke en ny Danish Crown-aftale

I midten af september vendte 60 % af medarbejderne på Danish Crowns svineslagterier tommelfingeren ned af til et forslag fra tillidsmandskollegiet og Danish Crown om at afstå fra en del af deres løn i en 4-årige periode til gengæld for en garanti mod slagterilukninger i sammen periode.

Forslaget blev fremsat på en dyster baggrund; de seneste 10 år over 7.000 slagteriarbejdere mistet deres arbejde og Danish Crown havde varslet yderligere 1.000 fyringer i de kommende tre år - primært fordi antallet af slagtesvin er raslet ned. Den afståede løn skulle derfor gå til investeringer i slagtesvinstalde, og derved sikre yderligere 3 millioner slagtesvin og mindst 1.000 nye arbejdspladser over en 4-årig periode.

Mange af de slagteriarbejdere, der stemte nej til aftalen, pegede på den manglende tilbagebetaling af deres afståede løn, som hovedårsagen til deres nej - det var ikke grundtanken om at investere i råvaregrundlaget, der gik dem imod, men mere, at de skulle aflevere deres løn uden at få nogen garanti for at få den retur.

Accepterer ikke lønnedgang

En af de fire modeller, ministrene er blevet præsenteret for, handler lige netop om, hvordan man skattemæssigt kan tilgodese medarbejdere, der i en periode kollektivt afstår en del af deres løn:

- Jeg mener grundlæggende ikke, at vores medlemmer tjener en for høj løn, og jeg mener derfor heller ikke, at en generel lønnedgang er en fornuftig vej at gå. Vi deltager ikke i racet mod bunden, og det er ren lønnedgang udtryk for. Men jeg vil til hver en tid deltage i kampen for at fastholde og øget antallet af danske arbejdspladser. Vi må erkende, at det de seneste 10 år er gået hurtigt den forkerte vej, og derfor mener jeg, at vi må tænke nyt og anderledes, hvis de kommende 10 år skal være en mere positiv oplevelse for mine medlemmer, forklarer Ole Wehlast.

Han var i slutningen af september rundt og besøge 30 virksomheder for at tale med medemmerne af Fødevareforbundet NNF om deres krav og ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger, og kravet fra medlemmerne var ikke til at misforstå:

- De vil gerne have, at vi sikrer, at de også har et job i morgen. Og hvis fagforeningerne ikke skal gå forrest i kampen for danske arbejdspladser, hvem skal så?, spørger Ole Wehlast.

3 overordnede krav

Derfor er der også nogle ufravigelige krav, der skal være opfyldt før han vil anbefale medlemmerne af Fødevareforbundet NNF at gå med til en kollektiv aftale:

- Det er helt centralt, at den afståede løn skal gå til investeringer i nye danske arbejdspladser. Det skal ikke bare pynte på et regnskab. Samtidig skal det sikres, at arbejdspladserne skal skabes i Danmark - danske medarbejdere skal altså ikke afstå en del af deres løn, så deres virksomhed kan vækste i udlandet. Og sidst men ikke mindst, skal det fremgå helt klart af den aftale, der bliver indgået, at medarbejderne dels helt eller delvist får deres afståede løn retur, og at lønafståelsen er begrænset til en periode, hvorefter medarbejderne vender tilbage til deres oprindelige løn.

Han understreger samtidig, at det til hver en tid vil være op til den enkelte virksomhed at beslutte, hvorvidt en aftale om kollektiv lønafståelsen, vil kunne hjælpe virksomheden med at skabe nye arbejdspladser:

- Jeg står bag initiativet om få lavet nogle modeller, der sikrer beskæftigelsen indenfor fødevareindustrien. Men det bliver aldrig mig, der kommer til at beslutte hvor og hvordan modellen om kollektiv lønafståelse skal gennemføres. Det er helt og holdent op til den enkelte virksomhed om man vil benytte modellen.