Min side
Mens danske svineproducenter kører stadig flere millioner svin til slagtning i Tyskland. Og mens det ene danske slagteri efter det andet drejer nøglen om og tusindvis af danske arbejdspladser forsvinder. Og mens busser af underbetalte østarbejdere bliver fragtet ind i Tyskland for at slagte danske svin. Ja, - så bliver de negative konsekvenser af arbejdskraftens fri bevægelighed i EU stadig mere håndgribelige i Danmark. Også for politikerne på Christiansborg.
Derfor har folketingets arbejdsmarkedsudvalg med socialdemokraternes Ole Vagn Christensen i spidsen, bedt beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) redegøre for, hvordan EU-direktiverne kan bruges til at sætte en stopper for den sociale dumping, der finder sted især i slagterisektoren i Tyskland. Og dermed også afhjælpe den unfair konkurrencesituation, danske slagterier sættes i.
Ingen beskyttelse mod underbetaling
Ministeren har netop svaret arbejdsmarkedsudvalget. Og svarene er nedslående læsning. Både for de ansatte på de danske slagterier - og for enhver, der troede, at der er en nedre grænse for, hvor underbetalt en europæisk arbejdstager kan være.
Der gælder nemlig ingen mindsteløn for udstationerede arbejdstagere på tyske slagterier. Og der er heller ingen almengyldig overenskomst, der sikrer østarbejderne samme lønninger som deres organiserede tyske kolleger. Derfor kan tyske arbejdsgivere og deres østeuropæiske kolonneførere spise slagteriarbejderne af med lønninger på omkring 50 kr. i timen. Det er under halvdelen af lønnen for de tyske kollegaer på tarifløn. Og dem bliver der stadig relativt færre af.
Det såkaldte udstationeringsdirektiv, der kunne have givet østarbejderne en vis beskyttelse, kan ikke bruges til at beskytte de underbetalte østarbejdere på slagterierne. Direktivet kan nemlig kun bruges, hvis mindst halvdelen af arbejdstagerne er dækket af den gældende overenskomst. Og det er ikke tilfældet i Tyskland hvor fagbevægelsen, i modsætning til den danske, står svagt.
Et andet EU-direktiv, der muligvis kunne give en vis beskyttelse mod underbetaling og social dumping - det såkaldte vikardirektiv - er slet ikke trådt i kraft endnu. Det sker først den 5. december 2011. Og om det kommer til at ændre væsentligt på situationen, er tvivlsomt.
Sparsom kontrol af løn- og arbejdsvilkår
Østarbejderne på de tyske slagterier er således hverken beskyttet via lovgivningen eller en overenskomst der sikrer en mindsteløn. Det giver arbejdsgiverne nærmest frit slag til at behandle østarbejderne efter forgodtbefindende. De tyske myndigheder kontrollerer nemlig først og fremmest arbejdsmiljøet på virksomheder, hvor der gælder mindsteløn. Og det gør der, som nævnt, ikke på slagteriområdet. Så her er arbejdsgiverens risiko for at få bøder på op til 500.000 euro minimal.
Støjberg til møde med sin tyske ministerkollega
Arbejdmarkedsudvalget har ligeledes bedt beskæftigelsesminister Inger Støjberg redegøre for, hvad hun gør for at forhindre social dumping i Tyskland.
Hertil svarer ministeren, at hun ikke vil agere på en måde, der kan blive opfattet som forsøg på indblanden i interne tyske anliggender.
Inger Støjberg har dog holdt møde med sin tyske kollega, arbejdsminister Olaf Scholz. Her har hun viderebragt den bekymring, forholdene i den tyske slagterisektor giver anledning til i Danmark.
Men også mødet var fattigt på lyse udsigter. Den tyske arbejdsminister oplyste, at der netop er vedtaget en tysk lov, der gøre det muligt at indføre mindsteløn på områder, der ikke er dækket af en almengyldig overenskomst. Men det er stadig usikkert, om den lov kommer slagteriarbejderne til gode.
