Nyhed

Ny aftale om arbejdsmiljø med fornuftige forbedringer

Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået ny aftale om arbejdsmiljø. Aftalen indeholder blandt andet flere penge til arbejdstilsynet og retter fokus mod forbedret forebyggelse af fysisk nedslidning.
Den sirlige forarbejdning af kødet gør det betydeligt dyrere at producere, men kunderne er også villige til at betale for den høje kvalitet.
Den sirlige forarbejdning af kødet gør det betydeligt dyrere at producere, men kunderne er også villige til at betale for den høje kvalitet.

Arbejdsmiljøaftalen tager afsæt i de anbefalingerne et ekspertudvalg kom med i efteråret 2018. Se mere her. Bag aftalen står regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og SF, og de har blandt andet besluttet at tilføre Arbejdstilsynet 460 mio. kr.

I Fødevareforbundet NNF glæder forbundssekretær for Arbejdsmarkedsafdelingen Per Hansen over, at pengene blandt andet skal bruges til at styrke og målrette tilsynsarbejdet:

- Arbejdstilsynet har i årevis været udsat for massive besparelser, selvom tilsynet varetager den vigtige opgave at sikre ordentlige arbejdsmiljøforhold på arbejdspladserne. For at kunne løfte den opgave, skal de naturligvis have tilført de nødvendige ressourcer, og det her jo i hvert fald et skridt i den rigtige retning.

Fokus på forebyggelse

En del af aftalen handler også om, at regeringen og arbejdsmarkedets parter skal aftale fælles nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen. Målene skal arbejdsmarkedets parter omsætte til brancheniveau, og det skal medvirke til at styrke arbejdsmiljøarbejdet ude på arbejdspladspladserne.

Per Hansen håber, at de nye tiltag vil bidrage til et øget fokus på, hvordan man kan forebygge fysisk nedslidning:

- Hvis arbejdsmiljøindsatsen skal virke, så er vi nødt til at have fokus på det forebyggende arbejde fremfor først at handle når skaden er sket, eller vores medlemmer er blevet nedslidte. Jeg synes, aftalen indeholde elementer, der peger i den her retning, men jeg vil også gerne understrege, at det kræver en kæmpestor indsats at sikre et arbejdsmarked, hvor folk hverken bliver syge eller nedslidte af at gå på arbejde.

Børn og unge har behov for maksimal beskyttelse

Han ærgrer sig derfor også over, at forligspartierne ikke har kunnet blive enige om at afsætte afsat ekstra midler til hverken arbejdsmiljørådgivning eller en styrkelse af parternes virksomhedsrettede arbejdsmiljøindsats. Noget den daværende LO-fagbevægelse tidligere har foreslået.

Per Hansen er heller ikke tilfreds med, at aftalen lægger op til at lempe reglerne for børn og unges arbejdsmiljø:

- Generelt er det vigtigt for os, at de unge har et højt beskyttelsesniveau på arbejdsmarkedet, og vi mener ikke, at der er behov for regelforenklinger på det her område - nærmest tværtimod.

Læs hele aftalen her