Min side
Fagforeninger for fødevarearbejdere fra hele verden er samlet i Geneve for at diskutere, hvordan forholdene for verdens fødevarearbejdere kan forbedres. Og svaret er enkelt og klart: organisering.
Fra Uganda, Brasilien, Japan, Rusland, Tyskland og Mozambique er repræsentanter for fagforeningerne for fødevarearbejdere rejst til Geneve til IUF's 27. Kongres. IUF er den internationale sammenslutning af knap 300 fagforeninger for fødevarearbejdere, og den repræsenterer 2,4 millioner fødevarearbejdere i 130 lande.
Selvom der er stor forskel på at være fødevarearbejder i Danmark og i Den Dominikanske Republik eller i Ecuador og Egypten, så står fødevarearbejdere alligevel overfor mange af de samme udfordringer. Ikke mindst arbejdsgivere, der kæmper mod fagforeningerne og medarbejdernes ret til ordenlige løn- og ansættelsesvilkår.
Forbundsformand for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast, der også er præsident for den europæiske sammenslutning af fagforeninger for fødevarearbejdere (EFFAT) talte til de godt 600 delegerede.
Organiser sammen, kæmp sammen og vind sammen
Vi troede, at finanskrisen i 2008 blev advarslen til verden om, at økonomisk grådighed ikke medfører andet end arbejdsløshed, fattigdom og afmagt for den arbejdende befolkning.
Men nu står vi her 9 år senere - og kan se, at verden ikke har lært det mindste - grådigheden er ikke blevet aflyst, og fødevarearbejdere i mange lande har oplevet dalende lønninger og mere usikre ansættelsesvilkår, samtidig med, at de kan se, at deres børn risikerer en dårligere fremtid, end de selv oplever.
Virksomhederne inden for fødevaresektoren bliver mere og mere globale - og de virksomheder, der startede som små virksomheder, der producerende fødevarer med lokale råvarer, er blevet en del af en global koncern. I dag er produktet det samme, men den lokale virksomhed er lukket, og produktionen er flyttet til et land, hvor lønomkostningerne er lavere.
Samtidig kan vi se, at virksomhedsledelserne i grådighed bevilger sig overdrevne lønforhøjelser - samtidig med, at de forklarer medarbejderne, at de skal være tilbageholdende med krav til løn og arbejdsvilkår.
Tidligere var der en samfundskontrakt mellem regeringerne, arbejdsgiverne og fagforeningerne om, at medarbejderne skulle havde råd til at forbruge de produkter, de selv producerede, skabe sig et godt liv og, at deres børn fik mulighed for at få bedre uddannelser og levevilkår - end deres forældre.
Den samfundskontrakt er der ikke længere enighed om. Nu skal der
produceres billigt og investeres kortsigtet - for aktionærerne og
for direktionens afkast.
Samtidig undermineres arbejdernes ret til at organisere sig og
forhandle overenskomster. Regeringer ændrer arbejdsmarkedslove til
ugunst for arbejderne og til gavn for arbejdsgiverne.
Kollektive rettigheder ændres til individuelle rettigheder - eller hvad det retteligt er - individuel afmagt.
Ansvaret for arbejdssikkerhed og sundhed bliver gjort afhængig af den enkelte arbejders adfærd og levevis - og ikke af, at det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for sikre og sunde arbejdspladser.
Den enkelte medarbejder bliver sat svagere over for sin
arbejdsgiver.
Det eneste svar, som vi kan mønstre er - organiser!
Gå ud på arbejdspladserne - find meningsdannerne, vind dem for fagbevægelsens ideer om en retfærdig løn, værdige arbejdsforhold og retten til at danne fagforeninger og forhandle overenskomster med arbejdsgiverne.
Få dem til at organisere deres kolleger, så arbejdsgiverne ikke kan spille os ud mod hinanden - på tværs af landegrænser og kontinenter.
