Efterlønnen bliver brugt af dem, den er tiltænkt

Mens politikerne på Christianborg igen taler om at hæve pensionsalderen, viser tal fra AE-Rådet, at medlemmer af Fødevareforbundet NNF og 3F fortsat vælger at bruge muligheden for tidlig tilbagetrækning.

Forud for Folketingsvalget i 2015 afviste Venstres formand Lars Løkke Rasmussen at pensionsalderen skulle hæves. Til Børsen sagde han:

- For Venstre og for mig er det ikke nogen ambition, at folk skal så sent på pension som overhovedet muligt.

Men nu lyder det markant anderledes fra finansminister Claus Hjort Frederiksen, der lufter muligheden for at hæve pensionsalderen fra 65 år til 68 år allerede i 2025 fremfor først i 2030.

En yderligere hævelse af pensionsalderen vil ramme medlemmerne af Fødevareforbundet NNF hårdt. Det viser tal fra AE-rådet.

Hvert tredje medlem går på efterløn

Medlemmerne af Fødevareforbundet NNF er nemlig, sammen med medlemmerne af 3F, den gruppe, der oftest udnytter muligheden for tidlig tilbagetrækning. Hver tredje vælger at trække sig tilbage som 60-årig.

Til sammenligning er det kun 5 % af akademikerne, der har brug for at forlade arbejdsmarkedet som 60-årig.

Forbundsformand Ole Wehlast konstaterer, at tallene viser, at efterlønnen bliver brugt af dem, den er tiltænkt:

- Vi kan se, at tilbagetræningsreformen fra 2011 har virket, idet langt flere nu bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Bare ikke vores medlemmer. At de fortsat er blandt dem, der oftest vælger en tidlig tilbagetrækning, understreger med al tydelighed, at det for dem ikke er en økonomisk overvejelse, om de har råd til efterløn eller ej, men derimod en fysiologisk overvejelse om de kan holde til flere år på arbejdsmarkedet.

Behov for fleksible ordninger

Han frygter de konsekvenser en senere tilbagetrækning vil have for medlemmerne af Fødevareforbundet NNF.

- Det nytter ikke noget at skære alle lønmodtagere over en kam. Der er behov for ordninger, der tilgodeser medarbejdere, der starter deres arbejdsliv tidligt, og som har et fysisk hårdt arbejdsliv. For vores medlemmer handler det ikke om, at de ikke har lyst til arbejde mere, når de bliver 60 år og har været mere end 40 år på arbejdsmarkedet. Det handler om, at de ikke kan mere. Og det bliver Claus Hjort Frederiksen og resten af regeringen nødt til at forhold sig til, fastslår Ole Wehlast.

Han henviser til den model, man har indført i Tyskland, hvor man har ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når man har arbejdet i 45 år.

- Jeg synes, at der er et perspektiv i at kigge på, hvor mange år folk har været på arbejdsmarkedet, og på hvilken type arbejde de har udført, fremfor for kun at kigge på fødselsattesten. Det er klart, at vi som samfund ikke har råd til at have en stor del af arbejdstyrken gående rundt på efterløn, fordi de tilfældigvis har rundet 60 år. Men det er meget, meget fattigt samfund, der ikke har råd til at tage hånd om dem, der har knoklet dag ud og dag ind siden den dag, de gik ud af folkeskolen. Vi kan gøre det bedre, siger Ole Wehlast.