Min side
Kristian Aagesen er 22 år gammel og slagterlærling. Han er taget et halvt år til England på udveksling, for at få erfaring fra et lokalt slagteri i Hertford. Under hans ophold bor han hos en værtsfamilie
Han er i lære hos Catherine der driver Foxholes Farm Shop som både er landbrug og detailslagter.
Her blogger han om udlandseventyret.
Læs hans første blog om starten på hans engelske læretid
Læs hans anden blog om nyt og sjove udskæringer
Onsdag 21/01-2015
Så blev det arbejdsdag igen. Dejligt! I dag kom der en masse midterstykker hjem til en ny omgang bacon. Fik udbenet og saltet det hele og ellers bare serviceret kunder. Dagen fløj afsted.
Fredag 23/01-2015
I dag startede dagen ligesom i går, stille ud. Men så kom Catherine pludselig og sagde at hun havde bestilt en skiferie til hende og familien og allerede tager afsted i dag. De havde snakket lidt om det i går og forgårs, men jeg troede ikke at det blev til noget.
Nå, men jeg fik nogle instruktioner, fik nogle penge til weekenden og herefter fyldte hun køleskabet med mad til mig, til de 5 dage, de er væk.
Da klokken blev 18 og vi lukkede butikken, tog de alle afsted og jeg er nu overladt til mig selv.
Fanget på en gård, derude hvor kragerne vender og en weekend uden arbejde. Hvordan skal jeg dog få tiden til at gå?
Jo, ved at nyde stilheden og det at være alene for første gang, siden jeg tog fra Danmark.
Ingen skrigende og larmende teenagedatter, der ryster hele huset. Intet larmende tv i stuen. Skønt.
Lørdag 24/01-2015
Endte med bare at spise lækker mad og se tv i stuen. Stuen er de næste fem dage lavet om til mit soveværelse. Det var så dejligt stille og roligt og hundene holdte mig med selskab.
Da jeg vågnede gik jeg på Skype og snakkede med min familie, det var ret hårdt. I dag er det min mors 60 års fødselsdag og jeg kan ikke være der til at fejre den - hele familien er samlet til kæmpefest.
Selv mine fætre og kusiner, som jeg ikke har set længe er mødt op. Det var skønt at snakke med dem alle, men også surt, at jeg ikke kan være der selv. Men jeg skal ud og fejre en af Harrys venners fødselsdag i aften og senere min egen. Det skal nok blive hyggeligt og give mig noget andet at tænke på.
Tirsdag 27/01-2015
I dag har jeg brugt hele dagen på at lave pølser, fik endda udviklet min helt egen.
Lemon pepper, som den hedder indtil videre. Tror og håber, at den vil blive et hit. Nød min sidste aften alene i huset. Har vist vænnet mig til det nu.
Torsdag 29/01-2015
I dag har Mick og jeg skåret og pakket kød til markedet denne weekend. Det er ikke det store, så vi har taget den med ro.
Fik endda en masse ros for de sidste 3 dages arbejde og rengøring af Mick. Det var dejligt. Han synes også godt om de pølser jeg havde lavet.
Dog var ingen vant til at de var så spændstige. Jeg er vant til at farsen skal æltes godt rundt. Det lærer vi jo på slagteriskolen i Danmark.
Her skal den åbenbart have konsistens som en frikadelle. Det morede mig lidt, at de kommenterede det. Det er fuldstændigt det omvendte på slagteriskolen.
Lørdag 31/01-2015
Så blev det atter min arbejdsweekend. Startede ud med at skære lidt småting til resten af dagen.
Alle de små ting, som vi normalt ikke forbereder og som helst skal sælges samme dag. Som lammekoteletter og partering af kyllinger. Men ret hurtigt kom der en stor strøm af kunder.
På ingen tid havde vi solgt mange af de stege, som vi havde snøret til hele weekenden. Ud over det blev Charly ved med at komme og betjene kunder, i stedet for at holde sig til de ting jeg havde sat ham til.
Det var ret stressende, for han er kun 15 år og er ikke engang begyndt på uddannelsen endnu.
Så selvfølgelig har han ikke den store viden og slagterfaglighed endnu.
Det betød, at hver gang måtte jeg afbryde mine egne kunder og undskylde overfor Charlys kunde og bede dem vente til jeg var klar.
Det skete hver gang, at han ikke var sikker på, hvad han lavede.
Efter det havde stået på et par timer, og jeg samtidig godt kunne se, at butikken flød, kom jeg helt op i det røde felt.
Vi kom langt bagud og jeg var konstant ved at vælte over Charly. Jeg måtte lige køle ned og tænke det hele igennem.
Jeg endte med pænt at sige til ham, at han blev nødt til at holde sig til sit arbejde og lade mig om kunderne.
Så ville jeg kalde på ham, hvis jeg skulle blive overbebyrdet.
Han tog det ikke så pænt og virkede ret trist, på trods af at jeg sagde det meget stille og roligt.
Ved selv hvordan det er, at stå i hans situation.
Men når han kun er her på ugens travleste dag, hver anden uge, så er det ikke altid en mulighed at få lov til at lave den sjove del af slagterarbejdet.
Vi nåede knap nok at gøre rent, før at vi lukkede.
Havde det ikke særligt godt med at skulle give ham ordrer, men for mig er dette også en proces jeg skal igennem, og jeg kan jo starte med at gøre det på den måde, jeg selv ville have ønsket det, da jeg startede i faget.
