EU-gennembrud til fyrede fødevarearbejdere der rammes af handelskrig

Europa-Parlamentet har netop sagt ja til åbne EU's globaliseringsfond, så der er hjælp til arbejdstagere som bliver ramt af handelskrige som den mellem EU og Rusland

Handelskrigen mellem EU og Rusland har kostet hundredvis af danske fødevarearbejdere jobbet.

Men mens danske landmænd og fødevarevirksomheder har fået støttekroner til at oplagre svinekød og krisehjælp på grund af lave mælkepriser under handelskrisen, så har der ikke været hjælp at hente til de ramte medarbejdere i fødevaresektoren.

EU Kommissionen har nemlig hidtil sagt nej til at bruge EU's Globaliseringsfond ved handelstvister. Fonden har ellers blandt andet ydet bistand til ramte arbejdere på lukkede skibsværfter, hvor arbejdspladserne er flyttet ud af Europa.

Men nu er der nyt håb efter, at Fødevareforbundet NNF i flere år sammen med medlem af Europa-Parlamentet Ole Christensen (S) har arbejdet for at få oprettet en europæisk jobfond, der kan gå ind og give støtte til medarbejdere og virksomheder under handelskrige.

Europa-Parlamentet har netop stemt ja til at bruge Globaliseringsfonden til formålet. Dermed er der nu lagt ekstra pres på EU Kommissionen, som i sidste ende beslutter, hvad fonden kan bruges til.

- Det er et rigtigt godt skridt på vejen mod, at medarbejdere og virksomheder kan få mulighed for at søge om hjælp til eksempelvis videreuddannelse og omstilling af produktionen i pludseligt opståede handelskriser. Nu mangler vi bare at få Kommissionen på banen, siger Fødevareforbundet NNF's forbundsformand Ole Wehlast.

Klar til pres på Kommissionen

Socialdemokraternes medlem af Europa Parlamentet Ole Christensen er yderst tilfreds med at få kollegernes opbakning i Parlamentet. Han vil nu tage sagen videre til EU Kommissionen.

- Det er glædeligt, at den her ide født hos NNF nu har fået hele Parlamentets opbakning, så der er opbakning til, at man kan bruge globaliseringsfonden ved embargoer. Vi vil snart kontakte Kommissionen for at få deres svar på, hvad de har tænkt sig, siger han og erklærer sig også parat til at løfte sagen overfor den danske regering, så de kan være med til at presse på overfor Kommissionen.  

- Et pres via Ministerrådet kan i sidste ende også påvirke Kommissionen. Vi kan se, at de her embargoer rammer helt tilfældigt. Danmark og de baltiske lande er eksempelvis hårdt ramt af krisen i forhold til andre lande, siger han.