Min side
Siden november 2020 har ”Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning” kigget det danske pensionssystem efter i sømmene. Kommissionen har dels skullet se på, om pensionssystemet understøtter de seniorer, der kan og vil blive længere på arbejdsmarkedet. Og skulle de se på, om systemet tager hensyn til de lønmodtagere, som ikke kan holde til den høje pensionsalder.
Kommissionen er nået frem til en række anbefalinger, som nu skal behandles politisk. Forbundsformand i Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast tager som udgangspunkt godt imod rapporten:
- Grundlæggende glæder det mig, at de peger på en lempelse af stigningen i pensionsalderen. Men endnu vigtigere, så læser jeg mig frem til, at kommissionen knytter de tre former for pensioner sammen - altså folkepension, seniorpension og tidlig pension. Det er godt tænkt, siger han, og uddyber:
- En sammenknytning af de tre muligheder for pension må betyde, at man ikke kan forringe den ene type af pension uden at forbedre de andre typer tilsvarende. Og dermed skaber det tryghed for lønmodtagerne.
Det er en gåde for mig, at vi på den ene side synes, at det er helt fint, at der er optil 10 års forskel på, hvornår arbejdslivet starter, alt efter om du vælger en faglært uddannelse eller en lang videregående uddannelse. Men på den anden side af arbejdslivet insisterer politikere og eksperter på en fælles pensionsalder.
Kommissionen afleverer et halvt sæt anbefalinger!
Mens Ole Wehlast grundlæggende er tilfreds med de anbefalinger, kommissionen kommer med, så han er utilfreds med det, der mangler.
- Hvor er anbefalinger til, hvad der skal ske med dem med de længste og hårdeste arbejdsliv?! Allerede i dag har mange af vores medlemmer svært ved at holde til den nuværende pensionsalder. At den stiger langsommere, hjælper ikke dem, der er kommet på arbejdsmarkedet som 17, 18 eller 19-årig. De risikerer fortsat at være slidt i stykker længe før, de kan trække sig tilbage med værdighed.
Hvis kommissionens anbefalinger bliver til politisk virkelighed, vil en 49-årig i dag kunne gå på pension som 70 ½-årig fremfor som 71-årig. Det er fint for nogle, men afgjort ikke for alle, fastslår Ole Wehlast:
- Det betyder, at en 49-årig slagteriarbejder, der er startet på arbejdsmarkedet umiddelbart efter folkeskolen, skal arbejde i 53,5 år før han kan få folkepension. Tidlig pension har han ret til efter 50,5 år, og seniorpension kan han være heldig at få tildelt efter 47,5 år. Det siger sig selv, at vi med kommissionens anbefalinger langtfra er i mål med et fair pensionssystem.
Lighed kræver, at vi behandler folk forskelligt
Ole Wehlast mener, at kommissionen i højere grad skulle have kigget på mulighederne for et mere differentieret pensionssystem. Fødevareforbundet NNF har sammen med den øvrige fagbevægelse brugt de sidste mange år på at anskueliggøre, at der er kæmpestore forskellige på, hvordan arbejdslivet arter sig. Men det er som om, at det ikke synker ind:
- Det er en gåde for mig, at vi på den ene side synes, at det er helt fint, at der er optil 10 års forskel på, hvornår arbejdslivet starter, alt efter om du vælger en faglært uddannelse eller en lang videregående uddannelse. Men på den anden side af arbejdslivet insisterer politikere og eksperter på en fælles pensionsalder. Hvis vi skal sikre lighed, så kræver det, at vi behandler folk forskelligt, siger Ole Wehlast, og fortsætter:
- Jeg ville ønske, at kommissionen havde turdet at anbefale store forbedringer for de få. I stedet har de anbefalet minimale forbedringer for de mange. Og det hjælper i bund og grund ingen.
Kommissionens anbefalinger skal nu behandles politisk af folketinget.
