Gourmetslagter

En gourmetslagter brænder for at lave god og lækker mad af høj kvalitet. Som gourmetslagter arbejder du med udskæring og tilberedning af kød og har styr på, hvad de forskellige dele af dyret egner sig bedst til.

Du fremstiller pålægsvarer, færdigretter, pølser, postejer og andre delikatesser og sikrer, at kvaliteten er i orden. En vigtig del af arbejdet er også at betjene kunder og vejlede dem til gode madoplevelser.

Som gourmetslagter arbejder du typisk i slagter- og fiskeforretninger, i kantiner eller på små slagterier, der foretager slagtning af levende dyr fra de enkelte landmænd. Der er gode muligheder for at udøve sin iværksætterdrøm som gourmetslagter ved at åbne egen butik.

Under uddannelsen som gourmetslagter vil du komme i praktik hos fagfolk, der brænder for deres fag, og brænder for at videreføre stolte håndværksmæssige traditioner. Som færdiguddannet gourmetslagter er der gode jobmuligheder, med en varieret hverdag og gode løn- og ansættelsesforhold.

Du kan læse mere om uddannelsen her
Få et indblik i livet som gourmetslagter med Peter i videoen her