Nyhed

Konkurrence: Svar på ét spørgsmål og vind ”Folkets Danmark” med personlig hilsen fra Ole Wehlast

”Folkets Danmark” er en spritny bog, der blandt andet byder på forbundsformand Ole Wehlasts visioner for fagbevægelsens fremtid. Nu har du chancen for at vinde et signeret eksemplar.

I 2040 producerer Danmark færre grise.

Til gengæld slagter og forarbejder vi dem selv. I det hele taget vil eksport af levende dyr høre fortiden til, og mere forædling skaber større værdi og styrker danske arbejdspladser.

Det er nogle af visionerne i den nye bog Folkets Danmark – Drømme om et trygt, retfærdigt og rigt fællesskab, hvor Fødevareforbundet NNF's forbundsformand, Ole Wehlast, har skrevet et kapitel sammen med Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen.

I det hele taget vil landbruget fylde mindre, mens teknologi, fermentering og produkter med både kød og planter vinder frem. Og så er fødevareproduktion blevet sikkerhedspolitik: Det er nemlig helt afgørende, at Danmark og Europa kan brødføde deres egen befolkning.

 

Konkurrence: Vind et signeret eksemplar af bogen

Bogen udkommer onsdag den 21. oktober. Nu har du chancen for at vinde bogen – signeret af forbundsformand Ole Wehlast.

Hvor mange lønmodtagere repræsenterer Fagbevægelsens Hovedorganisation?

 

HVIS DU IKKE VINDER, MEN GERNE VIL LÆSE BOGEN, KAN DEN BLANDT ANDET KØBES HOS SAXO: Køb hæftet version af Folkets Danmark af Morten Skov Christiansen m.fl.

Fagbevægelsens tegner fremtiden

Bogen er fagbevægelsens bud på fremtidens arbejdsliv, velfærd og fællesskab.

Det er første gang, at fagbevægelsen har samlet sig om en bog, der løfter blikket væk fra den næste overenskomst, finanslov og politiske aftale og spørger, hvilket Danmark vi vil være om 15 år.

På tværs af fag og brancher deler fagforeningerne i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ambitionen om et Danmark, hvor flere har et godt arbejde, indflydelse på deres hverdag og tryghed om fremtiden.

- Jeg mener faktisk, at vi som fagforening – og fagbevægelse - har et ansvar for at byde ind på, hvilket Danmark vi ønsker i 2024, forklarer Ole Wehlast.

Han ser bogen Folkets Danmark som et eksempel på, hvordan fagbevægelsen tager ansvar for fremtiden.