Min side
Julie havde allerede været hele følelsesregistret igennem, da medaljerne i hendes egen konkurrence, bagerkonkurrencen, skulle uddeles. Hun sad sammen med resten af det danske Skills-landshold – de bedste unge håndværkere i Danmark – og selvom de stillede op i vidt forskellige konkurrencer ved EM, jublede og græd de sammen, hver eneste gang en af deres forhåbninger blev indfriet – eller drømmen brast.
Nu skulle de tre øverste i bagerkonkurrencen kaldes op på scenen i vilkårlig rækkefølge, inden det blev afsløret, hvem der løb med guld, sølv og bronze.
- France! lød det først fra scenen.
Har jeg gjort det godt nok? Smagte det godt? Vejede de forskellige stykker bagværk det, de skulle?
Frankrig. Selvfølgelig. At den franske deltager ville få en god placering, havde Julie ikke været i tvivl om. Hun drømte selv om en plads på podiet, men som hun sad der i det begyndende mørke, omgivet af resten af landsholdet – hendes venner og holdkammerater – blev hun usikker.
- Har jeg gjort det godt nok? Smagte det godt? Vejede de forskellige stykker bagværk det, de skulle?, tænkte hun.
Og pludselig var den 23-årige bagerlærling sikker på, at hun ville blive nummer fire. Lige uden for det helt fine selskab. En på papiret flot placering, men ikke den podieplacering, hun havde drømt om.
Så lød det forløsende ord over højtalerne:
- Denmark!
Artiklen fortsætter efter billedet.
Julie på vej mod scenen med dannebro over ryggen for at få afsløret, om det bliver til guld, sølv eller bronze.
Yes! Julie rejste sig og knyttede næverne, mens hendes holdkammerater skreg i jubel, klappede og dunkede hende på ryggen. Med dannebrog om skuldrene og tårer ned ad kinderne gik Julie mod scenen. Hendes drøm om en podieplads var gået i opfyldelse. Men blev det til guld, sølv eller bronze?
Tidsplanen skrider
Inden lørdagens medaljeoverrækkelse havde Julie Victoria Schier Kirkegaard været igennem tre intense konkurrencedage ved EuroSkills: EM i håndværk, hvor 600 unge fra 32 lande konkurrer i og fremviser 43 forskellige fag. 100.000 gæster gik på opdagelse mellem de mange konkurrencer i hallerne i Gdansk i Polen, mens Julie forsøgte at fokusere og tøjle nerverne. Presset kom især fra hende selv. Hun havde store ambitioner, og de gav hende ondt i maven og kvalme før hver konkurrencedag.
- Det var vanvittigt, men når jeg var færdig med dagens konkurrencer, havde jeg det fint, så det var bare nervøsitet, siger Julie.
Der skal fuld koncentration til, når man vil være blandt Europas bedste. Det er svært, når der kommer 100.000 mennesker forbi over tre dage.
Hun havde aldrig havde oplevet at have det skidt før konkurrencerne ved DM i Skills, som hun har vundet to gange. Samtidig gjorde de mange tilskuere det svært for Julie at komme i ”zonen”. Det blev ikke bedre af, at hun ikke måtte skærme sig for lyde og indtryk. Ved de danske Skills-mesterskaber har Julie haft musik i ørerne for at koncentrere sig, men det er strengt forbudt ved EuroSkills.
- Det var svært, for jeg koncentrerer mig meget bedre, hvis jeg kan lytte til musik og lukke mig ind i min egen boble. Jeg får også fornyet energi, når der lige kommer en god sang, siger hun.
Om det skyldtes manglen på musik, de uvante omgivelser eller nerverne, ved hun ikke, men Julie kunne konstatere, at hun arbejdede langsommere i Polen end derhjemme. De tre dage var ellers planlagt ned til mindste detalje hjemmefra, hvor hun havde trænet 10-15 timer om dagen i otte uger op til konkurrencen. Hun havde fuldstændig styr på, hvor lang tid hendes elementer tog at lave, og hvad hun skulle nå de forskellige dage. Troede hun.
Jeg er virkelig stolt af, at jeg nåede det. Jeg var helt overrasket over, hvad jeg faktisk kunne
Med en time tilbage af anden konkurrencedag kunne hun pludselig se, at hun ikke kunne nå at bage de to stykker wienerbrød, som hun havde planlagt at bage den dag.
- Jeg var virkelig presset, siger hun.
Heldigvis skulle wienerbrødene først bedømmes dagen efter, så de måtte vente. Men det betød, at hun nu skulle bage endnu mere på tredjedagen, og hun var i tvivl om, hvorvidt hun ville nå det. Det gjorde hun. Julie havde sin bedste konkurrencedag og nåede i mål med det hele.
- Det var en kæmpe forløsning. Jeg er virkelig stolt af, at jeg nåede det. Jeg var helt overrasket over, hvad jeg faktisk kunne, siger hun.
Forløsningen da de tre intense konkurrencedage er overstået resulterer i tårer. Julie krammer sin mor, Maiken Kirkegaard. Nu er der ikke mere at stille op ud over at håbe på en god placering.
Spændingen udløses
På scenen ved medaljeoverrækkelsen fik Julie foruden Frankrig følgeskab af den tyske deltager. Nu skulle det afgøres, hvem der blev nummer et, to og tre. Spændingen var ulidelig. Først blev bronzen uddelt:
- France!
Julie var nu sikret som minimum at få sølv, men hun var også forvirret.
- Det kunne jeg ikke forstå. Jeg havde troet, at Frankrig ville vinde. Så begyndte jeg at tænke: ’Har jeg vundet?’.
Spændingen blev hurtigt udløst, da sølvvinderen blev udråbt: Denmark. Julie er den næstbedste unge bager i Europa. Guldet gik til Tyskland – og det er helt okay.
- Jeg er ikke skuffet. Jeg synes, at det er så herresejt af mig selv, at jeg kom derop og konkurrerede med ham (den tyske deltager red.). Jeg har truffet mange gode beslutninger undervejs, når jeg kunne ligge så langt fremme i feltet, siger hun.
Hun blev heller ikke skuffet, da hun i flyet på vej hjem fandt ud af, at hun var så tæt på sejren, som man næsten kan komme.
Julie på podiet med sin sølvmedalje. Tyskland tog guld, mens Frankrig fik bronze.
- Jeg fandt ud af, at jeg fik 739 point og tyskeren fik 740. Så jeg var ét point fra. Da jeg hørte det, følte jeg mig som en kæmpe vinder. Lige så meget, som hvis jeg havde vundet, siger hun.
Vil ud i verden og lære mere
Julie kan nu kalde sig for dobbelt danmarksmester og EM-sølvvinder. Og umiddelbart ligger der ikke flere konkurrencer i kalenderen. I slutningen af november skal hun til svendeprøve og til januar slutter hendes læretid. Dermed er det i hvert fald slut med Skills-konkurrencerne, der kun er for unge under uddannelse. Men hvad så?
Selvom læretiden snart er forbi, er appetitten på at blive bedre og udvikle sig intakt. Så Julie vil ud at rejse og besøge nogle af de kontakter, som hun bl.a. har fået via sin deltagelse i EuroSkills.
Jeg tror og håber på, at jeg skal være selvstændig og lave mit eget med alt det, jeg har lært.
- Jeg vil se, hvordan de bager andre steder i Europa, få ny inspiration og ny viden om bagerfaget. Jeg føler, at jeg er godt med i forhold til, hvordan vi gør i Danmark, så det kunne være spændende at vide mere om, hvordan de gør ude i verden, forklarer hun.
Drømmen er at tage den megen viden med hjem og skabe sit eget.
- Jeg tror og håber på, at jeg skal være selvstændig og lave mit eget med alt det, jeg har lært, siger hun.
Se det danske Skills-landshold juble over deres podiepladser ved medaljeoverrækkelsen. Julie bliver kaldt på scenen til et kæmpe jubelbrøl 1:10 inde i videoen.
