Min side
Regeringen, Mette Frederiksen II, er kommet i arbejdstøjet og har straks serveret en stribe gaver til befolkningen i form af inflationshjælp, akutpakke til sundhedsområdet, skattelettelser og flere penge til erhvervsuddannelsesområdet.
Det er godt og ambitiøst. Tak for det. Men ingen roser uden torne!
Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, at regeringen med den ene hånd og al dens kraft vil forhindre EU i at implementere mindstelønsdirektivet på arbejdsmarkedet i Danmark samtidig med, at den med den anden hånd vil forringe velerhvervede rettigheder på arbejdsmarkedet. Et arbejdsmarked, der med stor succes er reguleret via arbejdsmarkedets parters aftalesystem lige siden septemberforliget af 1899.
Det er ikke engang dårligt spin eller dårligt politisk håndværk. Det er hykleri!
Politikere i Bruxelles og på Christiansborg skal ikke blande sig i arbejdsmarkedsspørgsmål, der reguleres via aftaler. Det kommer der sjældent noget godt ud af. Det har vi set før og nu desværre igen, men vi vil kæmpe imod, så godt vi kan.
At der skal tilvejebringes ekstra milliarder til finansieringen af medlemskabet i NATO, er sådan set fair nok.
Men hvorfor er det kun de borgere, der er i arbejde, der skal finansiere dette ekstra kontingent til vores forsvar og sikkerhed? Hvorfor er det ikke alle skatteborgere i Danmark, der skal betale denne merudgift?
Handler det reelt set om noget helt andet, som regeringen ikke formår at fortælle os? Er det måske, fordi tidligere regeringers integrationspolitik gennem mange år samt for sen igangsættelse af uddannelsesreformer spænder ben for de nuværende ambitioner? Er det derfor, regeringen bruger Ruslands invasion af Ukraine som det store frelsende argument, så de hårdtarbejdende danskere tåler at arbejde en ekstra dag? Jeg håber ikke denne uformåenhed skal danne rammen for den nye regerings såkaldte arbejdsfællesskab.
Jeg er sikker på, at regeringen godt ved, at befolkningen er klog nok til at gennemskue, at det handler om, at der skal tilvejebringes yderligere 13.500 fuldtidspersoner på arbejdsmarkedet i 2030. Vel at mærke 13.500 flere fuldtidspersoner end de 31.500, der allerede er foruddiskonteret i det tidligere regeringsgrundlag ”Ansvar for Danmark” samt planen ”Velfærd 2.0 – et reformprogram, som udvikler Danmark".
Og hvad kan vi som befolkning forvente os af dårlige bortforklaringer, når eventuelle nye ekstraudgifter til andre områder skal finansieres fremover? Og hvorfor er arbejdsmarkedets parter ikke blevet indkaldt til forhandlinger om afskaffelsen af en helligdag, når nu regeringen i regeringsgrundlaget foreslår at tage initiativ til en permanent trepartsinstitution, der skal fremme et kontinuerligt samarbejde mellem regering og arbejdsmarkedets parter og løbende følge op på centrale reformspor og nødvendige omstillinger?
Det er meget svært at tage regeringens forslag seriøst, når selvsamme regering stiller forslag om det modsatte i form af afskaffelse af en helligdag, der har stor betydning - ikke kun for indholdet i overenskomsterne, men også er et kæmpestort og forstyrrende element forud for forårets overenskomstforhandlinger. Med forslaget om afskaffelsen af en helligdag udstiller regeringen sig selv som en stor hykler, og forslaget i regeringsgrundlaget om en permanent trepartsinstitution synes lige nu kun som et fatamorgana i baghaven ved Marienborg.
Godt nytår, trods alt!
