Medlemsinfo

AES: Mulighed for genoptagelse i udvalgte sager om karpaltunnelsyndrom

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har besluttet, at det er muligt at få genoptaget sager om karpaltunnelsyndrom, som tidligere er blevet afvist med den begrundelse, at nerveledningsundersøgelsen ikke har kunne bekræfte diagnosen.

Erhvervssygdomsudvalget og AES har besluttet at tage en sætning om karpaltunnelsyndrom ud af vejledningen om erhvervssygdomme. Ændringen betyder, at sager (som i øvrigt opfylder fortegnelsens krav) kan anerkendes, hvis den kliniske undersøgelse viser, at der er tale om diagnosen karpaltunnelsyndrom – uanset at nerveledningsundersøgelsen ikke kan bekræfte diagnosen karpaltunnelsyndrom.

Medlemmer, der har fået afvist deres sag om karpaltunnelsyndrom alene med den begrundelse, at nerveledningsundersøgelsen ikke har kunnet bekræfte diagnosen, kan nu bede om at få deres sag genoptaget.

Hvad skal du gøre?

AES har ikke mulighed for at finde de sager frem, der kan genoptages. Derfor skal du selv henvende dig, hvis du har fået afvist en sag om karpaltunnelsyndrom. Du skal sende en mail til AES på aes@atp.dk, hvor du skriver dit cpr-nummer, og at du ønsker, at din sag skal genoptages.

Du er også velkommen til at ringe til Fødevareforbundet NNF og bede om at tale med en a-skadesagsbehandler: Kontakt Fødevareforbundet NNF

Klik her og læs mere mulighed for genoptagelse i udvalgte sager om karpaltunnelsyndrom