Siden sommeren 2021 har de sædvanlige mekanismer på markedet for mælk været sat ud af spil. Priserne er steget eksplosivt, men det har ikke haft den sædvanlige effekt på produktionen af mælk på gårdene.
- Når priserne stiger i en vis grad, så vil mælkeproducenterne normalt øge deres produktion, siger Niels Ole Nielsen, der er chefkonsulent for Analyse & Statistik hos Landbrug & Fødevarer.
Omkostningerne ude på gårdene er steget med priserne. Sådan er det mere eller mindre fortsat siden sidste sommer.
Indvejningen af mælk på mejerierne er dog tværtimod gået tilbage i en periode, indtil den for nylig har stabiliseret sig. Vi ser på, hvordan den usædvanlige situation er opstået.
En helt særlig situation
Man kan ifølge Niels Ole Nielsen sige, at det hele begyndte i sommeren 2021. Høje energipriser fik producenter over hele verden til at holde igen med produktionen.
- Samtidig var prisen på oksekød høj. Det fik flere til at sende køer til slagtning, siger han.
Efterspørgslen på mælk var dog også stadig høj. Det kombineret med den faldende produktion gjorde, at der i efteråret 2021 begyndte at mangle mælk på markedet. Derfor steg priserne, men hvor det normalt ville få produktionen af mælk til at stige igen, så har det indtil nu ikke været tilfældet.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Normalt ville prisudviklingen på mælk følge en cyklus, der ser nogenlunde således ud. Det er denne normale mekanisme, der ikke gælder i øjeblikket.
Det skyldes blandt andet, at energipriserne kun er fortsat med at stige. Sammen med høje priser på alt fra foder til gødning og byggematerialer holder det producenternes udgifter oppe. Konsekvenserne af krigen i Ukraine hjælper heller ikke på situationen.
- Omkostningerne ude på gårdene er steget med priserne. Sådan er det mere eller mindre fortsat siden sidste sommer, siger Niels Ole Nielsen.
Han peger derudover på tre hovedårsager til, at vi ikke ser landmændene udvide deres kapacitet og producere mere mælk:
Den første er, at miljøhensyn i både Danmark og mange andre steder i verden gør det sværere end tidligere at få lov at udvide produktionen. Den anden er, at renterne stiger, så det bliver dyrere at låne penge. Og den tredje årsag er den usikkerhed, som politikernes planer om en CO2-afgift på landbruget giver.
Hvad fremtiden bringer
Det er som bekendt svært at spå, og Niels Ole Nielsen har da også svært ved at forudse, hvad der sker den kommende tid. Meget taler dog for, at mælkeproducenterne kan se frem mod at få en lavere pris for deres mælk.
Så længe priserne er så høje, at folk fravælger mejeriprodukter, er det ikke positivt, at indvejningen stiger.
- Det handler om efterspørgsel. De høje priser i butikkerne har gjort, at folk ikke nødvendigvis køber så mange mejeriprodukter som tidligere, siger han.
Han forventer samtidig at se, at produktionen af mælk snart begynder at stige globalt, og det kan være en dårlig kombination.
- Så længe priserne er så høje, at folk fravælger mejeriprodukter, er det ikke positivt, at indvejningen stiger. Så falder efterspørgslen samtidig med, at udbuddet stiger, siger Niels Ole Nielsen.
Faldende efterspørgsel og stigende udbud vil som bekendt normalt få priserne og dernæst produktionen til at falde. Efter den seneste tid er spørgsmålet dog, om man kan regne med, at noget er som det plejer?
DEN ALMINDELIGE CYKLUS I MÆLKEPRISER
Normalt vil mælkeproducenter over hele verden reagere og ændre produktionen, når de får høje priser for deres mælk. De vil sende færre dyr til slagtning og investere i bedre foder, der giver mere mælk. Og hvis de tror på gode tider på længere sigt, vil de overveje at investere i en større produktion.
Når mange mælkeproducenter laver disse tiltag, kommer der mere og mere mælk på markedet, indtil der er mere mælk, end forbrugerne efterspørger.
- Så vil udbuddet være højere end efterspørgslen og så falder priserne igen, siger Niels Ole Nielsen.
Den faldende indtjening vil så få producenterne til at skære ned i produktionen igen. De vil sende flere dyr til slagtning, de vil bruge færre penge på foder, og de vil holde igen med investeringerne. Derved falder produktionen på verdensmarkedet, og til sidst vil udbuddet ikke kunne følge med efterspørgslen. Så vil priserne stige igen. Så kan cyklussen starte forfra.
- Sådan kører det normalt op og ned, siger Niels Ole Nielsen.
