Min side
Dette debatindlæg blev første gang bragt af A4 Overenskomst den 16. juni 2022.
I over 150 år har fagbevægelsen blandt sig i samfundet. Siden vores bevægelse blev dannet, har vi taget stilling til, hvordan vi mener, at samfundet skal indrettes for at sikre bedst mulige vilkår for flest mulige folk.
Ikke sjældent har vi stået alene med vores ønsker, krav og drømme. Der er vist ingen tvivl om, at både politikere og arbejdsgivere i tidens løb har rullet med øjnene og mere eller mindre højlydt ønsket, at fagbevægelsen ville holde sig til at mene noget om løn og arbejdsforhold. Men vores forgængere har ikke holdt sig tilbage. De har gang på gang deltaget i debatten, og de givet deres bud på, hvad der skal til for at skabe et frit og lige samfund for alle borgere.
Nogle gange er de blevet spurgt først, men ofte har de selv taget teten og meldt sig på banen med deres syn på, hvordan et lønmodtagervenligt samfund bør indrettes.
Stol på demokratiet
I den seneste tid er der blevet sat spørgsmålstegn ved, om fagbevægelsen må mene noget om forsvarsforbeholdet. Mit svar er: Ja, selvfølgelig må vi det. Fordi det er et samfundsrelevant spørgsmål, og fordi det påvirker den verden, de danske lønmodtagere lever i. Så kan man være enig eller uenig i den holdning, fagbevægelsen har. Det er jo fordelen ved et demokrati – man må gerne have en anden holdning.
Men hvis vi lægger bånd på samfundsdebatten; hvis vi beslutter, at det kun er nogle få udvalgte, der må få lov til at deltage i debatten, så knuser vi demokratiet. Og det går ud over vores muligheder for hele tiden at forbedre vores fælles samfund.
Det hele lønmodtagerliv
I Fødevareforbundet NNF er vi ikke bange for at mene noget. På mange områder tager vi stilling til, hvordan tingene bør indrettes for at tilgodese vores medlemmer. Det gælder ikke kun deres forhold på deres arbejdsplads. Vores medlemmer er også afhængige af velfungerende daginstitutioner og et godt skolesystem. De er afhængige af gode og sikre veje, og de har behov for et udbygget sundhedsvæsen. Alle sammen emner, der ikke har noget med fødevarebranchen at gøre.
Et godt, sikkert og velfungerende arbejdsliv er fuldstændig afhængig af et godt, sikkert og velfungerende samfund.
Men hvis vi kun havde en holdning til, hvilke forhold de bliver tilbudt på jobbet, ville vi ikke løse vores opgave ordentligt. Et godt, sikkert og velfungerende arbejdsliv er fuldstændig afhængig af et godt, sikkert og velfungerende samfund. Derfor har vi i Fødevareforbundet NNF holdninger til en række spørgsmål, der på ingen måde knytter sig snævert til fødevarebranchen – ja, ikke en gang til arbejdsmarkedet.
Vi har fokus på vores medlemmers liv – ikke kun deres arbejdsliv, og vi er optagede af at sikre dem de bedst mulige forhold, både på arbejdspladserne og i samfundet generelt.
Vær ikke bange for modstand
Når der pludselig er blevet sat spørgsmål ved, hvad fagbevægelsen egentlig må mene noget om, så vækker det bekymring hos mig. For jeg kan godt frygte, at det skyldes en skræk for at udstille uenighed. At vi er bange for, at vores medlemmer eller andre parter ser anderledes på verden og på samfundet, end vi gør. Men det er i debatten, at vi bliver klogere på vores eget og andres synspunkt.
Når dem med de længste og hårdeste arbejdsliv i dag har ret til tidlig pension, så skyldes det blandt andet, at fagbevægelsen råbte vagt i gevær og insisterede på, at vi skulle have en debat om det danske pensionssystem. Fagbevægelsen insisterede på at starte en samfundsdebat, der har rigtig meget med vores medlemmers liv at gøre, men jo faktisk ikke har noget med forholdene på arbejdspladsen at gøre.
Når dem med de længste og hårdeste arbejdsliv i dag har ret til tidlig pension, så skyldes det blandt andet, at fagbevægelsen råbte vagt i gevær og insisterede på, at vi skulle have en debat om det danske pensionssystem.
Når medlemmerne af Fødevareforbundet NNF stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor vi blander os i debatten om forsvarsforbeholdet eller om den grønne omstilling, så giver det mig en mulighed for at forklare, hvorfor sådanne emner rent faktisk har indflydelse på medlemmernes dagligdag.
Måske ændrer mine argumenter på deres opfattelse – men der er også en chance for, at det går den anden vej. At deres syn på sagen, påvirker mit syn på sagen. Men den slags magi opstår kun, hvis vi tør tage debatten.
Det nemmeste for fagbevægelsen ville være at krybe i skjul og nøjes med at have en holdning til lønsatser og arbejdstider. Men det ville være at løbe fra vores samfundsansvar. Det ville være at løbe fra vores overordnede opgave; at sikre bedst mulige vilkår for flest mulige lønmodtagere. Derfor skal vi turde fremføre vores synspunkter, og vi skal turde at tage del i debatten.
Fødevareforbundet NNF er ikke et politisk parti, og det skal vi heller aldrig udvikle os i retning af. Men til alt held er det ikke kun politiske partier, der må tage del i samfundsdebatten, og derfor er vi klar til at blande os hver gang, der er forhold vedrørende vores medlemmers liv, der kommer op i debatten.
