Min side
Kemi kan være en svær størrelse at beskrive med ord. Men Maria Pedersens og Linda Sørensens kollega fik gjort det meget fint, da han en måned efter, at Maria var startet i delikatessen i Superbrugsen i Odsherred sagde: “Jeg har aldrig før hørt Linda grine på den måde".
Det er svært at sige, hvad det er. Men Maria og jeg kan tale hele tiden. Vi taler sammen dagen lang.
Linda kan godt genkende, at der bliver grinet mere, siden hun og Maria fik øjnene op for hinanden. Linda har arbejdet i delikatessen i seks år, og Maria er i gang med uddannelsen til slagter.
- Det er svært at sige, hvad det er. Men Maria og jeg kan tale hele tiden. Vi taler sammen dagen lang. Og hun er jo yngre end min søn. Det er lidt svært at forstå, men det er sådan, det er, siger Linda Sørensen.
“Når Linda siger, jeg skal igang, er der ingen vej udenom”
Det er tydeligt, at Maria og Linda har det godt i hinandens selskab. De kaster sig jævnligt ud i en fælles fnisende latter, og de stikker til hinanden på en måde, man kun kan gøre, hvis man kender hinanden godt. Men samtidig er de meget forskellige af sind.
Jeg har ADHD, og indimellem har jeg svært ved at få afsluttet de ting, jeg skal. Her er Linda rigtig god at have.
Maria snakker i et imponerende energisk tempo, mens hun fægter med armene. Imens sidder Linda mest og observerer. Men der er tidspunkter i deres dagligdag, hvor Lindas knappe ordstrøm får Maria til at stoppe helt op.
- Jeg har ADHD, og indimellem kan jeg mærke, at den er lidt høj på arbejde. Det kan betyde, at jeg har svært ved at komme op i tempo og få afsluttet de ting, jeg skal. Her er Linda rigtig god at have, for jeg ved, at når hun siger, at nu skal jeg i gang, så er der ingen vej udenom. Det hjælper mig meget, siger Maria.
Hjælper hinanden på arbejde og privat
Linda og Marias venskab udviklede sig, fordi de var gode til at arbejde sammen. Og den unge slagterlærling har altid følt sig tryg ved den mere erfarne og ældre Linda.
- Når der er noget, jeg ikke kan finde ud af, så har Linda aldrig sagt, at det burde jeg vide. Hun er altid stille og rolig, og så hjælpes vi ad, siger Maria.
Trygheden begrænser sig ikke til de faglige arbejdsopgaver, men dækker nu i den grad også privatlivet.
- Da jeg fandt ud af, at jeg skal være faster, tænkte jeg med det samme, at dét skulle Linda bare vide. Hvis jeg har problemer med mine forældre, er det også Linda, jeg går til. Hun ved jo også meget, fordi hun er ældre end mig, siger Maria.
Og selvom det måske kan lyde som om, at Linda har en mentor-lignende rolle over for Maria, så er det ikke hele sandheden. Marias energi smitter af på Linda, og på spørgsmålet om, hvorvidt de skal ses privat, den dag de ikke længere arbejder sammen, er Linda ikke i tvivl.
- Selvfølgelig skal vi det, siger hun afdæmpet, inden hun tilføjer:
- Hvem skulle jeg ellers drille?.
Det får Maria til at rulle med øjnene, inden de to kolleger får et nyt latteranfald.
