Fra hård bagerkultur til samarbejds- og forbedringskultur

Medarbejderne kunne være duknakkede, når de fortalte om, hvilken plads de havde i produktionen. Vikarer fra bureauer gad ikke sendes dertil, og i byen fik Bæchs Conditori et kedeligt ry: Hold jer fra at søge arbejde dér. Men det var før år 2014.

I dag er situationen vendt 180 grader gennem et langt, sejt træk. Nu har medarbejderne lys i øjnene, når de fortæller, om det de gør, og det de kan.

- Min søn tog herud for at arbejde i sit sabbatår i sommer. Og flere advarede ham, for ude i byen er der sikkert mange, der stadig tror, det halter her. Men min søn blev glædeligt overrasket over arbejdsmiljøet, fortæller industribager Majbritt Pernille Larsen, der har arbejdet på Bæchs Conditori de seneste 20 år.

“Det var op ad bakke til at starte med”

I dag mødes alle medarbejderne en gang om ugen med produktionslederne. De vender alle nyheder, og input fra medarbejderne er meget velkomne.

I løbet af ugen holdes kommunikationen ved lige med daglige tavlemøder med produktionschefen. Medarbejderne siger, at de oplever at blive hørt og har medbestemmelse. Men sådan har det ikke altid været.

- I starten var det op ad bakke med de møder. Vi mødte dem med modstand og havde det sådan: “Vi er helt vildt pressede, og så står vi her og spilder vores tid", siger Majbritt Pernille Larsen.

“Får man selv øretæver, kommer man nemt til at give dem videre”

Ophavsmanden til møderne, Johnny Engberg, blev tilknyttet Bæchs Conditori i 2014 og har været med til mange turn arounds af arbejdsmiljøet i fødevarebranchen. Han var bevidst om, at vejen til et sundt arbejdsmiljø ville blive lang. Udover mere tillid til og samarbejde med kollegerne, krævede det endnu en forandring hos ledelsen. 

 - Jeg tog for eksempel den mellemleder, som jeg vidste, medarbejderne ikke brød sig om og gav ham endnu mere ansvar. Man kunne nærmest høre, hvordan det rislede ned ad ryggen på folk. I dag har han en gave fra kollegerne stående fremme på sit kontor. En medalje med ordene “Verdens bedste chef”, fortæller fabrikschef Johnny Engberg.

Medarbejderen manglede lederuddannelse. Og så var han, som alle de andre, offer for en usund kultur.

- Får man selv øretæver, så er det også dem, man ender med at dele ud. Vi fordelte også ansvaret anderledes, så mestersvendene i både produktionen og pakkeriet har mere ansvar. Før havde den upopulære mellemleder for meget på sine skuldre, siger Johnny Engberg.

Holder samtaler med de nye

I dag falder sygefraværet år for år. Vikarerne fra bureauer vil gerne sendes til Bæchs, og dem, der kommer ude fra byen og får et midlertidigt arbejde, beder om at blive fastansat.

Majbritt Pernille Larsen mærker i den grad, hvordan arbejdspladsen har forbedret sig til det bedre på alle punkter.

- Vi passer godt på de nye, og vi holder en samtale både fire uger og tre måneder efter, de er startet. Så får vi også friske input, hvis de har noget, vi kan gøre bedre, siger Majbritt Pernille Larsen.