Min side
Arbejdsgiverne hævder, at de mangler arbejdskraft, og Christiansborg er klar til at imødekomme ønsket om at gøre det nemmere at hente arbejdskraft fra tredje lande – det vil sige lande udenfor EU – til Danmark. Helt klart den nemmeste løsning for politikerne, når de vil komme arbejdsgiverne i møde.
Men det er også den ringeste og mindst ambitiøse måde at løse udfordringen med den ”manglende” arbejdskraft.
Det er jo ikke arbejdskraft i bred forstand, vi mangler. Det er kvalificeret arbejdskraft. Sandheden er, at der i Danmark er tusindvis af ledige.
Der er en stor gruppe unge, der har svært ved at komme i gang. De har brug for en ekstra håndsrækning, men når de får fodfæste, har de mange gode arbejdsår foran sig.
Hvis arbejdsgiverne vil investere i at gøre folk fra 3. lande klar til det danske arbejdsmarked, var det så ikke mere nærliggende at investere i de ledige, der allerede bor i Danmark?
Der er gruppen af ledige, der er kommet lidt langt fra arbejdsmarkedet, og som har brug for et kompetenceløft for at komme tilbage.
Og så er der den store gruppe ledige, der har fejret deres 50-års fødselsdag, og som nu ikke længere er attraktiv. Det er dygtige, stabile medarbejdere, der blot har deres fødselsattest mod sig. Desværre har vi brancher, der systematisk fravælger ansøgere på 50+, fordi arbejdet er for hårdt.
Det kræver en betydelig fælles indsats at få de tre grupper ledige ind på arbejdspladserne. Men skulle vi ikke hellere bruge kræfterne på dem, fremfor at hente arbejdskraft hertil fra den anden side af kloden?
Hvis arbejdsgiverne vil investere i at gøre folk fra 3. lande klar til det danske arbejdsmarked, var det så ikke mere nærliggende at investere i de ledige, der allerede bor i Danmark?
Udviklingen kræver fokus på konstant opkvalificering
Når arbejdsgiverne mangler kvalificeret arbejdskraft, skyldes det, at alt for få har sikret løbende efteruddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken.
Aldrig har behovet for kompetenceløft og efteruddannelse været større. Alligevel tyer arbejdsgivere og politikere til den nemme løsning: At hente billig, udenlandsk arbejdskraft, i stedet for at tage ansvar for den herboende ledige arbejdskraft.
Husk på, at det allerede er muligt at hente udenlandsk arbejdskraft. Man skal blot overholde beløbsgrænsen. Og sænker vi den, så sænker vi også muligheden for at sikre ordnede løn- og arbejdsforhold for de medarbejdere, der kommer hertil.
Der er absolut ingen grund til at hente billig arbejdskraft ind til de lavtlønsbrancher, som allerede nu er udfordret på løndelen.
Når arbejdsgiverne mangler kvalificeret arbejdskraft, skyldes det, at alt for få har sikret løbende efteruddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken.
Hvis arbejdsgiverne vil investere i at gøre folk fra 3. lande klar til det danske arbejdsmarked, var det så ikke mere nærliggende at investere i de ledige, der allerede bor i Danmark?
Når arbejdsgiverne mangler kvalificeret arbejdskraft, skyldes det, at alt for få har sikret løbende efteruddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken.
Aldrig har behovet for kompetenceløft og efteruddannelse været større. Alligevel tyer arbejdsgivere og politikere til den nemme løsning: At hente billig, udenlandsk arbejdskraft, i stedet for at tage ansvar for den herboende ledige arbejdskraft.
Husk på, at det allerede er muligt at hente udenlandsk arbejdskraft. Man skal blot overholde beløbsgrænsen. Og sænker vi den, så sænker vi også muligheden for at sikre ordnede løn- og arbejdsforhold for de medarbejdere, der kommer hertil.
Der er absolut ingen grund til at hente billig arbejdskraft ind til de lavtlønsbrancher, som allerede nu er udfordret på løndelen.
