Foto af MostPhotos
Medlemsinfo

12 ideer til julegaveindkøb med PlusKort

Julen står for døren, og det er tid til at få styr på julegaverne. Med PlusKort sparer du penge på et bredt udvalg af produkter, som vil bringe glæde hos alle aldersgrupper. Netop nu kan du også være med i PlusKorts store julekalender, hvor du hver dag kan vinde flotte præmier.

Julen er en dejlig tid fyldt med hygge og gode stunder. Men det kan også hurtigt blive en dyr fornøjelse at skulle købe julegaver til hele familien, særligt i en tid hvor mange af os måske holder lidt ekstra på pengene.

Med PlusKort er der mulighed for at finde gode rabatter hos et bredt udvalg af samarbejdspartnere, der både kan give ekstra råderum i hverdagen og på julebudgettet. Du får her 12 bud på gaveideer til hende, ham og børnene, og finder du ikke det, du søger, kan du altid finde mere inspiration om de mere end 200 partnere på www.pluskort.dk

Modetøj til de stilbevidste

Skal der være bløde pakker under træet i år, er det oplagt at undersøge på de mange rabatter, du kan få hos et bredt udvalg af populære onlineshops og fysiske tøjbutikker.

Hos Zalando får du eksempelvis særpriser på gavekort og kan herefter frit vælge mellem de flere tusinde brands, der inkluderer alt fra modeklassikere og fodtøj til lækre beautyprodukter.

Det populære fashionbrand NA-KD er blandt de unges største favoritter, og her kan du spare 15 % til glæde for familiens unge fashionistas. Hos Gina Tricot får du 10 % på mode til kvinder og kan finde alt fra must-haves i hverdagen til festkjoler til særlige lejligheder. Med bløde pakker fra Gina Tricot går du aldrig galt i byen.

Skal du glæde den modebevidste mand, er der hjælp at hente hos Tøjeksperten, hvor du får 4 % rabat med dit PlusKort. Her finder du et bredt udvalg af danske og internationale designerbrands som Lindbergh, Bison, Tommy Hilfiger, JBS, Superdry og Matinique.

Lækkert sportstøj i bedste kvalitet

Active wear kan gå til både træning og i hverdagen. Hos adidas, hummel® og Reebok finder du lækkert sportstøj og -sko, som man har lyst til at have på hver dag, hele dagen.

Du får 10-35 % rabat hos adidas, hvis lækre sneakers og ikoniske, trestribede styles sikkert står øverst på mange ønskelister.

hummel® er ny partner hos PlusKort, og det betyder, at du får 10 % rabat hos det danske sports- og fashionbrand. hummel® har et stort udvalg af træningstøj og sko til herrer, damer og børn og vil garanteret bringe glæde juleaften.

Hos Reebok får du 20-35 % rabat med PlusKort. Reeboks kollektioner er lavet i samarbejde med dygtige sportsfolk og designere for at styrke din motivation og performance hver eneste dag.

Forlæng magien med oplevelser

Er du i tvivl om, hvilken gave du skal købe, er et gavekort til en spændende og mindeværdig oplevelse altid en god idé. Det skaber ikke kun glæde juleaften, men også forventningens glæde når gaven skal indløses – måske endda i selskab med den glade giver?

Tænk ud af boksen med Smartbox . Her kan du give et gavekort til alt fra en lækker middag eller spadag til en hæsblæsende helikopterflyvetur eller et hotelophold i endnu ukendte og spændende byer. Ligesom du hos GoDream sparer 15 % på langt de fleste oplevelser. Vælg mellem blandt andet et gavekort til en luksusbrunch, tur i luftballon eller et kroophold. På den måde kan du være sikker på, at din julegave bliver husket langt ind i 2023.

Det Kongelige Teater er ny partner hos Pluskort, og her kan du spare 10 % på udvalgte af de mange imponerende forestillinger. Det vil uden tvivl bringe glæde hos modtageren, hvis der ligger billetter under træet til enten klassikeren West Side Story eller den romantiske helaftensballet Gotta Dance! 

Kom i julestemning med PlusKort

Der er ikke noget, der kan få julestemningen til at sprede sig som en tur i en af landets mange forlystelsesparker klædt i den smukkeste julepynt. Med PlusKort får du rabat hos Tivoli, hvor du kan nyde stemningen i den traditionsrige, gamle have og prøve forlystelserne eller de mange skønne julelækkerier. Eller nyd magien i verdens ældste forlystelsespark Bakken, hvor du kan spare 20 % på turbåndsbilletter med PlusKort.

Du kan også komme i julehumør hos Tivoli Friheden. Her kan du spare op til 27 % og nyde parken, der bliver forvandlet til det eventyrligt juleland med funklende lys. Alternativt er en tur i LEGOLAND® altid et hit, og med PlusKort får du op til 39 % rabat. Der kan I blandt andet opleve et 10 meter højt LEGO® DUPLO® juletræ, 400 smukke juletræer, masser af hyggelige juleboder og et snedrys LEGO julemagi.

Vind julegaver til dig selv med PlusKort

Netop nu har du mulighed for at deltage i PlusKort julekalender. Her kan du hver dag vinde flotte præmier fra et udvalg af de mange partnere. Klik ind og vær med her.

Vil du gerne blive bedre til at benytte dig af PlusKorts rabataftaler, anbefaler vi, at du downloader PlusKorts app for hurtigt og nemt at kunne orientere dig i de mange rabatter. Med appen kan du se partnere nær dig, ligesom du kan søge på produkter og rabatter inden for en specifik kategori. Læs mere og hent appen her.

Er du interesseret i at modtage nyheder om aktuelle og nye rabatter, læse om særlige kampagner med ekstra rabat, og få inspiration til at spare penge i hverdagen, så tilmeld dig PlusKorts nyhedsbrev her.