Foto af PensionDanmark
Medlemsinfo

Sundhedstest: Hvor sund er du egentligt?

Har du din pensionsopsparing hos PensionDanmark, kan du tage en sundhedstest og få et træningsprogram tilpasset dig og dine behov.

Via din sundhedsordning i PensionDanmark kan du nemt tage en sundhedstest. Testen er gratis og tager kun 10-12 minutter. Du tager testen ved at logge ind på PensionDanmarks hjemmeside – pension.dk/sundhedstest. Ud fra dine svar får du:

  • et personligt overblik over din sundhed – både fysisk og mentalt.
  • et træningsprogram tilpasset dig og dine behov – med beskrivelser, illustrationer og videoklip.

Sundhedsteam klar til at hjælpe

Afhængigt af testresultatet kan du også få tilbudt et telefonmøde med en sygeplejerske fra PensionDanmarks sundhedsteam.  

”I sundhedsteamet spørger vi ind til dine svar og hjælper dig eventuelt videre til undersøgelse eller den rigtige behandling. Behandlingen kan for eksempel være hos en fysioterapeut eller måske en psykolog. Du kan også få gode råd om kost og motion. Vi giver os god tid, og vi har selvfølgelig tavshedspligt,” fortæller teamleder og sygeplejerske Diana Uldal Koubti.

Du er altid velkommen til at kontakte sundhedsteamet på 7012 1335 alle hverdage kl. 8-18. Også selv om du ikke har taget sundhedstesten.

Læs mere om mulighederne i din sundhedsordning på pension.dk/sundhed.