Min side
Mange medlemmer af Fødevareforbundet NNF har et arbejde, som er kendetegnet ved meget høj fysisk belastning. Derfor er det vigtigt at se på, hvad arbejdspladserne kan gøre for at begrænse fysiske belastninger og mindske risikoen for nedslidning. Det fastslog Lars Andersen, der er forsker ved Det Nationale Center for arbejdsmiljø ved temadebatten ”Den sunde arbejdsplads” på Fødevareforbundet NNF’s kongres fredag den 24. september.
– Der er flere muligheder: Man kan fx rokere mellem arbejdsstationerne, man kan indføre styrketræning i arbejdstiden, eller man kan videreuddanne medarbejderne, sagde Lars Andersen og påpegede:
– Men hvis alle stationer er fysisk belastende, er jobrotation kun en marginal bedring. Man skal derfor ikke kun tænke i rotation, men også variation. Der skal helst være skift i belastningsgraden, og der skal også gerne være mulighed for at sidde.
Hvis vi fik en samlet kortlægningen af, hvilke funktioner medarbejderne skal igennem, ville man kunne lave en arbejdsdag, som tog højde for det.
Første skridt er derfor ifølge Per Hansen, der er forbundssekretær for Arbejdsmarkedssekretariatet i Fødevareforbundet NNF, at kortlægge de enkelte funktioner arbejdsfunktioner:
– Hvis vi fik en samlet kortlægningen af, hvilke funktioner medarbejderne skal igennem, ville man kunne lave en arbejdsdag, som tog højde for det, sagde han.
Positive resultater at bygge videre på
Forud for temadebatten havde de mere end 250 delegerede på Fødevareforbundet NNF’s kongres svaret på en undersøgelse om deres arbejdsmiljø. 60 procent havde svaret, at der er indlagt variation i deres arbejdsopgaver på en normal arbejdsdag, og 57 procent oplever en fordeling af arbejdsbelastning i løbet af en normal arbejdsdag.
– Det ser lidt bedre ud, end jeg havde forventet. Tallene viser, at der er variation i arbejdsdagen på mange af de delegeredes arbejdspladser, og det er jo glædeligt. Så vi skal bygge videre på det og kigge på, om det den rigtige, sunde variation. Mange oplever også fordeling af arbejdsbelastning, og det kan vi også bygge videre på, sagde Per Hansen.
Jo mere fokus der kommer på det her, jo mere bliver vi presset til det – ikke kun som virksomhed, men også som medarbejdere.
Anderledes ser det ud på Danish Crowns slagteri i Rønne.
– Det er supergodt, at det fungerer på langt de fleste virksomheder. Jeg kan godt være misundelig over, at vi ikke har det på vores fabrik, men jeg har en tiltro til, at det kommer. Jeg tror, at jo mere fokus der kommer på det her, jo mere bliver vi presset til det – ikke kun som virksomhed, men også som medarbejdere, sagde Thomas Lehné Witt Hansen, der er tillidsrepræsentant på slagteriet.
Han var en del af panelet ved temadebatten sammen med Henriette Elkjær, der er arbejdsmiljørepræsentant hos DC Foods i Svenstrup, og Arno Gormsen, der er arbejdsmiljørepræsentant på Arla Kruså Mejeri.
”Vi bliver nødt til at tage ansvar for vores eget arbejdsliv”
Fødevareforbundet NNF har foreslået, at alle virksomheder i Danmark skal forpligtes til at føre et sundhedsregnskab, som viser, hvor meget de enkelte arbejdsfunktioner belaster medarbejderne.
Men medarbejderne har også et ansvar for at mindske risikoen for, at de bliver nedslidt, mente Thomas Lehné Witt Hansen:
– Vi bliver nødt til at tage ansvar for vores eget arbejdsliv, og vi bliver nødt til at kunne være længere tid på arbejdsmarkedet. Godt nok har vi fået Arne-pensionen, men det er jo ikke nok. Vi kan ikke arbejde på slagteri, til vi er 65 år, med mindre vi får styr på arbejdsmiljøet. Og hvis vi ikke selv gør en indsats, så kommer Arbejdstilsynet og gør det for os, og de er allerede startet på det. Og jeg vil i hvert fald gøre mit for, at vi finder noget gode løsninger på det, sagde han.
Vi har skabt et samarbejde mellem tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, hvor vi mødes en gang om måneden og deler erfaringer. Vi lytter til hinanden og skaber succeser sammen.
Det er de til gengæld gode til hos DC Foods i Svenstrup, fortalte arbejdsmiljørepræsentant Henriette Elkjær:
– Vi har skabt et samarbejde mellem tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, hvor vi mødes en gang om måneden og deler erfaringer. Vi lytter til hinanden og skaber succeser sammen, sagde Henriette Elkjær.
Det nedslidningsspøgelse fiser rundt på vores arbejdspladser, og det skal vi have fat i og have smidt ud.
For hende og de andre tillidsvalgte på fabrikken er det vigtigt at komme ud og tale med kollegaerne og høre, hvad de oplever af små og store ting i hverdagen:
– Det kan fx være, at der kun er gelænder på den ene side af en trappe op til en maskine. Hvis man får sat et gelænder på den anden side, giver det en større sikkerhed for de kollegaer, de skal arbejde på den trappe. Det er en lille ting i hverdagen, som gør en stor forskel i sidste ende, sagde Henriette Elkjær.
Små ændringer giver store forandringer
Det er netop de små ændringer i hverdagen, som ifølge Per Hansen på sigt kan gøre en stor forskel, og han rundede derfor temadebatten af med en opfordring:
– Det nedslidningsspøgelse fiser rundt på vores arbejdspladser, og det skal vi have fat i og have smidt ud. Jeg håber, at alle tillidsvalgte vil tage hjem til deres arbejdsplads og se, hvilke små forandringer de kan lave, sagde Per Hansen og fortsatte:
– Og får vi flere og flere små forandringer, så bliver de store. Så begynder vi pludselig at få nogle sundere arbejdsdage og nogle sundere arbejdspladser, så vi ikke bliver nedslidte. Så vi får styr på det spøgelse.
I Fødevareforbundet NNF vil vi rigtig gerne være med til at drive forandringen.
Derudover appellerede han til et øget samarbejde mellem den enkelte virksomheds arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant:
– Hvis de i fællesskab beslutter sig for, at de vil flytte noget, så kan de også godt. Det er et spørgsmål om, at man rent strategisk sætter sig for at lave en dagsorden, man vil følge. I Fødevareforbundet NNF vil vi rigtig gerne hjælpe til med at lave de dagsordener og være med til at drive forandringen.
