Min side
Arbejdsgiverne har problemer med at få udfyldt ledige stillinger, og de råber på arbejdskraft. Derfor har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard indkaldt arbejdsmarkedets parter og kommunerne til trepartsforhandlinger. Ministeren har på forhånd sagt, at han er ”villig til at diskutere alt”, og et oplagt emne må være, hvordan vi får den udenlandske arbejdskraft ordentlig integreret på arbejdsmarkedet.
Det er nemlig ikke alle kvalificerede ledige, der har en reel chance for at komme i job. Hvis du ikke kan dansk, kommer du langt ned i køen, når ledige stillinger skal besættes.
Nyt job kræver danskkundskaber
I årtier har arbejdsgivere hentet udenlandsk arbejdskraft til landet, og de udenlandske kolleger har i høj grad bidraget til at få produktionshjulemne til at snurre. Men opgaven med at sikre sig, at den udenlandske arbejdskraft taler og forstår dansk, er aldrig blevet løftet. Og det kan få alvorlige følger, når en udenlandsk medarbejder mister sit arbejde og skal ud på det åbne jobmarked. For selvom den ledige gerne vil gå fra et ufaglært job til et andet, så er det svært at tilegne sig ny viden, hvis man ikke kan tale med sin nye chef eller sine nye kolleger.
Hvis beskæftigelsesministeren vil sikre sig, at der er en lind strøm af kvalificeret ledig arbejdskraft, så bør han pålægge arbejdsgiverne at sikre, at den arbejdskraft, de benytter, taler og forstår dansk. Og virksomhederne skal ikke kunne se en økonomisk fordel i at snige sig udenom.
En samfundsopgave
At uddanne udenlandsk arbejdskraft i dansk, er en samfundsopgave. Det skal derfor ikke være den enkelte arbejdsgiver, der skal afholde udgifterne. Men lige præcis hvordan regningen skal fordeles, kan med fordel aftales ved trepartsforhandlingerne.
Og så siger det sig selv, at det ikke er muligt at tillære et nyt sprog på bagkanten af en 8 timers-arbejdsdag med hårdt fysisk arbejde. Uddannelsen i dansk skal derfor være en integreret del af arbejdsdagen.
At tale dansk med sin udenlandske arbejdskraft, skal være enhvers arbejdsgivers pligt.
