Min side
Emilia Strøbæk var knap 18 år og havde maven fuld af sommerfugle, da hun i 2019 startede som bager- og konditorlærling på et stort, nyt konferencecenter. Hun fik lov til at udfolde sig i køkkenet og lave desserter til restaurant- og konferencegæsterne, men kort tid efter udviklede hver søndag sig til et mareridt for hende. Hun fik angstanfald og var rædselsslagen for at skulle igennem en ny uge.
– Problemet var min chef. Den ene dag var hun blid og sød, snakkede og stillede mig spørgsmål. Den næste dag var hun iskold, ignorerede og nedgjorde mig, siger 20-årige Emilia Strøbæk.
Emilia fik ny læreplads - og blev overladt til sig selv
Coronaens indtog satte en stopper for gæster på konferencecentret, og Emilia skiftede derfor læreplads til et bageri. Her var kollegerne søde, men arbejdsforholdene rædselsfulde.
- De havde delt produktionen op i tre. Vi stod tre elever med konditordelen og en svend, som var der 3 timer om dagen. Vi havde enormt meget ansvar, og samtidig var der mange fag-discipliner, vi slet ikke kom igennem, fortæller Emilia.
Han sagde, at jeg bare var lærling, og jeg intet havde at skulle have sagt.
Både mesteren og svenden blev syge med corona, og imens kørte de tre lærlinge konditorarbejdet i bageriet videre.
– Vi arbejdede 12 timer om dagen. Når vi indimellem gik, når vi havde fri, blev vi spurgt hvorfor, når nu produktionen ikke var med. Vi fik aldrig nogen tak for at have holdt det hele oven vande, imens der var sygdom, siger Emilia.
Sygemeldt med stress
Emilia begyndte at få det rigtig skidt. Hendes læge konstaterede, at hun var ved at gå ned med stress, men Emilia følte ikke, at hun kunne sygemelde sig, så hun og de andre lærlinge bad om et møde med mesteren.
- Vi sagde til ham, at det ikke var meningen, at vi skulle klare alting selv og ikke fik nogen oplæring. Vi pointerede, at der var mange kager, vi skulle lære at lave, men som vi aldrig fik mulighed for, siger Emilia og fortsætter:
- Han var dybt uenig. Han sagde, vi havde det som blommen i et æg, og at vi bare skulle vente, til vi kom ud i det virkelige liv. Han sagde, jeg bare var lærling, og jeg ingenting havde at skulle have sagt, fortæller hun.
Det er som om, de gamle mestre tænker, at fordi de havde det forfærdeligt under deres læretid, så skal vi også have det.
Har ikke opgivet sin drøm
Kort tid efter blev Emilia sygemeldt med stress. Med hjælp fra en faglig konsulent i Fødevareforbundet NNF tager Emilia nu resten af bagværkerdelen på skoleforløb med løn fra lærepladsen.
De hårde år har ikke fået Emilia til at droppe sin drøm. Tværtimod føler hun sig mere kampklar end nogensinde før.
- Jeg finder mig ikke i at blive behandlet på den måde. Jeg er et menneske med følelser og personlighed ligesom alle andre elever er, siger hun og fortsætter:
- Det er som om, de gamle mestre tænker, at fordi de havde det forfærdeligt under deres læretid, så skal vi også have det. Men jeg ved i hvert fald nu, hvordan jeg aldrig skal behandle andre mennesker, siger Emilia, som er klar til at finde den helt rigtige læreplads, uanset hvor lang tid det tager.
- Via sociale medier ved jeg alt om, hvordan de andre fra min klasse har det. Jeg ved, at mange mestrer ikke kender elevers rettigheder eller bare ikke følger dem. Men jeg ved også, at mange af de andre er fede steder med ordentlige mestre og svende. Det insisterer jeg på også at opleve, siger hun.
Bagerelever flygter fra lærepladser: Nu skal der handles
Emilia Strøbæks historie er ikke unik. 38 procent af bager-og konditorlærlingene overvejer at stoppe på uddannelsen. Og 73 procent af dem angiver “dårlige oplevelser på lærepladsen” som grund.
Det viser en ny rapport om frafald på bager- og konditoruddannelsen, som CompanYoung har udarbejdet for Det Faglige Fællesudvalg for bager- og konditoruddannelserne (DFFU).
I analysen er tidligere og nuværende bagerelever blevet spurgt til, hvordan de oplever uddannelsen, og en stor del af dem svarer, at de ikke trives i hverdagen i bagerierne. Mistrivslen skyldes blandt andet en mester, som ikke taler pænt til dem og ikke anerkender deres arbejde. Mange uddyber det med, at der generelt er en for hård tone, hvor de ikke oplever, at der bliver lyttet til dem, og der bliver krævet meget overarbejde.
Bagermestre, svende og organisationer skal finde løsninger
DFFU forsøger at finde en løsning på problemet og havde derfor inviteret bagermestre, svende, BKD (Brancheorganisation for de danske bager-og konditormestre), Fødevareforbundet NNF og skolerne til fyraftensmøde i København, Middelfart og Viborg.
Til møderne kom der en masse erfaringer og guldkorn, som peger på løsninger.
– Alle ved, at det her er et kæmpe problem. Vi har allerede flere i projekter i støbeskeen, der skal sikre bedre kommunikation mellem mester og lærlinge, og nu har vi fået flere gode input at gå videre med, siger Henrik Tonnesen, der er medlem af DFFU og afdelingsformand for Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne.
