Min side
Da bagermester Claus Roskvist en dag kom på arbejde, havde dagligvarebutikkens uddeler fået en god idé. Han havde set, at en bagermester i en anden butik havde succes med at dele fotos og videoer af sit arbejde på butikkens Facebook-side. Derfor ville Claus’ uddeler nu have ham til at gøre det samme.
– Vi skulle fotografere, at jeg stod og spiste af et brød, eller mens vi lavede brød. På den måde kunne vi vise, at butikken havde en rigtig bager. Jeg siger, at det kan han godt få lavet, men det bliver ikke mig, der stiller op til det, fortæller bagermester Claus Roskvist og fortsætter:
– Jeg har ikke lyst til at blive fotograferet og blive lagt op på Facebook på den måde. Når jeg har fri, vil jeg gerne være bare en lille smule anonym. Jeg bryder mig ikke om, at alle kan se mig på Facebook.
De vil gerne have et job, men de vil ikke nødvendigvis være fotomodeller.
Men den reaktion passede ifølge Claus ikke uddeleren.
– Han blev ved med at sige, at jeg havde nej-hat på, og det er jo ikke et særlig behageligt miljø at arbejde i. Det var sagt lidt i sjov, men han mente jo nok et eller andet med det, siger Claus.
Føle sig presset til at sige ja
Claus’ historie er ikke enestående. I Fødevareforbundet NNF oplever faglig konsulent Lone Krydsfelt flere og flere henvendelser fra medlemmer, der spørger til, om de er forpligtet til at sige ja, hvis deres arbejdsgiver vil tage billeder af dem og bruge i en markedsføringsmæssig sammenhæng.
– Medlemmerne kontakter os, fordi de er i tvivl om deres rettigheder. De vil gerne have et job, men de vil ikke nødvendigvis være fotomodeller. Jeg kan sagtens forstå, at det kan være en svær situation at stå i, men ifølge reglerne må man altid gerne sige nej tak, siger Lone Krydsfeldt.
Det kan skabe dårlig stemning, og man risikerer måske at blive uvenner.
Claus Roskvist forstår godt, at det kan være svært for nogen at sige nej, hvis chefen står klar med kameraet:
– Det kan skabe dårlig stemning, og man risikerer måske at blive uvenner. Derfor kan jeg godt forestille mig, at måske især unge mennesker kan føle sig presset til at sige: ”Okay, så gør jeg det”, selv om de ikke har lyst, siger Claus og tilføjer:
– Det er fint, at nogle gerne vil stille op, men det er nok fornuftigt at have en god debat om, hvor langt man skal gå, og hvornår man kan sige fra.
Ret til at få fjernet fotos og videoer igen
Det er ifølge Lone Krydsfeldt også vigtigt at huske, at selv om man har sagt ja, har man altid ret til at få fjernet fotos og/eller videoer igen:
– Et medlem kontaktede mig, fordi hendes tidligere arbejdsgiver havde optaget videoer med hende, hvor hun arbejdede med at dekorere kager. Videoerne brugte han til at markedsføre butikken, men nu havde hun fået nyt job og ville gerne have dem fjernet. Det havde hun ret til ifølge reglerne, og efter en snak med den tidligere arbejdsgiver blev videoerne også fjernet.
Kagemand på Messenger
Der kan være forskellige grunde til, at man ikke ønsker sit foto brugt i markedsføringsmæssige sammenhænge. For Claus handler det især om, at grænsen mellem privat- og arbejdsliv nemt kan udviskes, hvis arbejdsgiveren lægger ens foto på Facebook og tagger med navn.
– Jeg kan godt se idéen i, at man er kendt i området. Kunderne må gerne vide, hvem jeg er, men så kan de jo komme ned i butikken og møde mig, siger Claus.
Hvis folk begynder at bestille kager over Messenger, så har man aldrig fri.
Han har oplevet, at en kunde fandt ham på Facebook og skrev en privat besked via Messenger, fordi kunden ville bestille en kagemand.
– Det blev jeg lidt irriteret over, for den slags behøver han ikke skrive til mig privat, siger Claus og fortsætter:
– Jeg skrev til kunden, at han måtte komme ned i butikken, mens jeg var der mellem kl. 6-13. Også for at stoppe det. Hvis folk begynder at bestille kager over Messenger, så har man aldrig fri.
FAKTABOKS: Sådan er reglerne
- Din arbejdsgiver skal have en saglig grund til at offentliggøre fotos og/eller videoer af dig som medarbejder.
- Du skal give et samtykke til din arbejdsgiver, før de må offentliggøre fotos og/eller videoer af dig.
- Hvis du har givet samtykke og ikke længere ønsker at have billedet liggende på internettet, har du ret til at sige det til din arbejdsgiver, som umiddelbart derefter skal fjerne det.
- Hvis din arbejdsgiver ikke fjerner billedet af dig, efter du har trukket dit samtykke tilbage, kan du klage til Datatilsynet.
- I store virksomheder, der har intranet og hjemmesider, gælder de samme regler.
- Er du i tvivl, eller har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Fødevareforbundet NNF. Ring til os alle hverdage på telefonnummer 38 18 72 72 eller send en mail til nnf@nnf.dk
