Kom med lillebror bag kulissen på den ikoniske ostehaps

I 35 år har Lillebror Ostehaps været et populært indslag i børnenes madpakker landet over.

Ostehapsen bliver til på Birkum Mejeri uden for Odense, hvor de hvert år producerer ca. 83 mio. styk – eller 1.500 tons ostehaps. Er man født i midt 80’erne eller senere, har man helt sikkert selv været præsenteret for den i en tidlig alder, og den er fortsat populær blandt børn og barnlige sjæle.

Ude i verden sælges ostehaps under navne som Kids Sticks eller Plain Cheese Sticks, men det største marked er fortsat Danmark, hvor salget er stabilt højt.

- I Danmark er der nok et mætningspunkt for, hvor meget vi kan sælge af den, men den kan måske bredes mere ud til omverdenen. Det er det, vi håber på, siger mejeridirektør Jesper Thomsen.

Opskriften på Arla Ostehaps er egentlig simpel: Ost ankommer til Birkum fra Arlas øvrige mejerier og hakkes op af en maskine, der minder om en stor kødhakker.

Når osten er hakket op, blandes den med de såkaldte ’tørre tilsætninger’: Smeltesalt, skummetmælkspulver og surhedsregulerende middel. Her er en medarbejder ved at lave blandingen.

Ostemassen smeltes, og der tilsættes smør og vand, og det røres til en ensartet ostemasse.

Efter en tur gennem flere filtre er osten klar til at blive sprøjtet på de små plastikpakker på hver 18 gram. Pakkerne nedkøles, og osten pakkes.

I 2020 investerede Arla i en ny italiensk fyldemaskine, så der kan skrues yderligere op for produktionen af ostehaps, når behovet opstår. Corona forsinkede arbejdet med at få maskinen i drift, da teknikerne fra Italien ikke kunne komme til Danmark i en længere periode, men nu kører den endelig. Nu kan mejeriet producere op imod en halv million ostehaps i døgnet. Derfor kan de nu nøjes med at køre produktion i døgndrift fra mandag til fredag, hvorefter fyldemaskinen står stille weekenden over.

Der er ikke sket meget med opskriften, siden Lillebror Ostehaps så dagens lys i 1986. I 2004 blev indpakningen dog ændret, så den ikke længere kom i en tynd folie. I 2013 lancerede Arla den økologiske udgave, der produceres samme sted.

Kært barn har mange navne, og ude i verden er de også glade for den milde ostestang, der går under navnene Kids Sticks eller Cheese Sticks.

Avivan Efierose Sheirla Kofoed er tillidsrepræsentant og har været på mejeriet i Birkum og produceret ostehaps siden marts 2006. Hun er blandt andet med til at sikre, at kvaliteten er høj og ensartet, hvilket kræver, at hun smager på ostehapsene flere gange dagligt.

Ost med jordbær- og banansmag

Ønsket om at sælge flere ostehaps uden i verden har blandt andet resulteret i eksperimenter med nye smage. På et tidspunkt forsøgte man sig på det franske marked med en variant tilsat emmentaler. I Kina har man forsøgt at sælge en variant af ostehaps med jordbær- og banansmag.

– I østen er det mere almindeligt, at man tilsætter smag, og det skal gerne være sødt, siger mejeridirektør Jesper Thomsen.

Ostehaps med frugtsmag blev dog aldrig en succes og produceres ikke længere.

En sejlivet myte

Opskriften på den klassiske ostehaps, som vi kender fra supermarkedet, har ikke ændret sig det store siden lanceringen for 1986. I 2013 kom en økologisk version på markedet, men smagen er den samme. Når mejerimedarbejder og tillidsrepræsentant for Fødevareforbundet NNF på Birkum Mejeri Avivan Efierose Sheirla Kofoed fortæller folk, at hun er med at producere ostehaps, er der et spørgsmål, der går igen:

- De spørger, om det er kasseret ost, griner hun.

Det er nemlig en sejlivet myte, at ostehapsen bliver til af affald fra produktionen af andre oste. Måske er den er opstået, fordi hovedingrediensen i ostehaps er oste fra Arlas øvrige mejerier. Der er bare ikke tale om ’osteaffald’, selvom det kan være ost, der ellers ville blive kasseret.

- Noget af råvaregrundlaget kan være ost, der er fejlbehæftet, fordi den f.eks. er for fast eller for blød, siger mejeridirektør Jesper Thomsen, inden han slår fast:

- Det kan vi godt være bekendt at vise frem.