Foto af Arbejdermuseet
Medlemsinfo

Ta' på gratis udflugt til Arbejdermuseet

Gå på opdagelse på Arbejdermuseet sammen med en god ven, en kollega eller et familiemedlem og børn. Entréen er gratis for jer, når du er medlem af Fødevareforbundet NNF, og museet byder på en gratis sodavand eller kaffe.
Drenge på Arbejdermuseet
Drenge på Arbejdermuseet

Hvem var det egentlig, som kæmpede i ”Slaget på Fælleden” i 1872? Og hvordan var hverdagen i arbejderfamilien i 1950’erne efter 2. verdenskrig?

Det kan du blandt andet blive klogere på, når du besøger Arbejdermuseet. Når du er medlem af Fødevareforbundet NNF, er entréen gratis for dig og en valgfri gæst, så inviter en god ven, en kollega eller et familiemedlem med til en spændende og lærerig dag på Arbejdermuseet.

Børn er gratis

Ta’ også børnene gratis med og lad dem opleve barndommen i 1930 i Børnenes Arbejdsmuseum. Her kan de lege i en lejlighed fra 1930’erne og prøve at arbejde som bybud i købmandsbutikken, sortere flasker på bryggeriet eller skrive på skrivemaskinen på fagforeningskontoret.

Museet byder på sodavand og kaffe, men book billet på forhånd

Når I har været på opdagelse rundt i huset, byder museet på en sodavand eller kaffe. Tilbuddet gælder helt frem slutningen af skolernes sommerferie den 8. august 2021. Inden I lægger vejen forbi museet, kan I klikke her og tjekke de aktuelle udstillinger

Selv om der er gratis adgang, anbefaler Arbejdermuseet, at I booker billet på forhånd. Klik her for at booke

Og så har Arbejdsmuseet ligesom alle andre steder krav om test eller coronapas. Læs retningslinjerne ved at klikke her