Nyhed

”Normalt er jeg træt i kroppen efter en arbejdsdag. Under studierne var jeg træt i hovedet”

Deres arbejdsopgaver ligger på rygraden, og de er vant til at gå og stå meget. Derfor var uddannelse med online-undervisning og mange timer foran computeren en omvæltning for både Karin Andreasen og Sanne De Thurah, som arbejder hos småkageproducenten Kelsen Group. Sammen med 12 kollegaer kan de nu kalde sig industrioperatør.

14 medarbejdere hos småkageproducenten Kelsen Group har netop fået et svendebrev i hånden efter et års studier på uddannelsen til industrioperatør.

Karin Andreasen var med sine 59 år den ældste på holdet, men hun tøvede ikke, da ledelsen på virksomheden spurgte, om hun var interesseret i at tage uddannelsen.

- Jeg skal holde mig opdateret, når jeg nu skal blive på arbejdsmarkedet så længe. Man bliver aldrig for gammel til at lære, siger hun og tilføjer:

- Det kunne også være, at det er en fordel, at have et svendebrev, hvis der pludselig kommer nedgangstider.

Karin Andreasen (tv.) og Sanne De Thurah kan nu begge kalde sig industrioperatører.

Anderledes måde at lære på

Det var ikke kun den nye viden, som krævede kræfter under uddannelsen. Måden at lære på var meget anderledes og bød på lange dage foran en computerskærm.

Der var meget IT, vi skulle lære, og jeg havde behov for, at vi var flere sammen om de udfordringer.
- Sanne De Thurah, industrioperatør

Den forandring skulle en anden kursist, 49-årige Sanne De Thurah, lige vænne sig til.

- Normalt går og står vi jo meget. Vi holder os i gang, og arbejdsopgaverne ligger på rygraden. Nu skulle vi lære alt om computere, og det er ellers noget, jeg slet ikke dur til, siger hun og fortsætter:

- Normalt er jeg træt i kroppen efter en arbejdsdag. Under studierne var jeg træt i hovedet.

Frihed på skolehjem

En del af uddannelsen har de taget online på grund af corona-pandemien. Men Karin og Sanne fik af deres arbejdsplads lov til at bruge et lokale på virksomheden, så de kunne følge undervisningen sammen med nogle af de andre.

- Det betød virkelig meget for mig. Ellers tror jeg, at jeg var blevet helt kuk. Der var meget IT, vi skulle lære, og jeg havde behov for, at vi var flere sammen om de udfordringer, siger Sanne.

I de perioder hvor corona ikke satte en stopper for fysisk fremmøde, foregik undervisningen på skolehjemmet ved EUC Lillebælt. Her valgte mange af deltagerne at bo på skolehjemmet alle hverdage for at undgå den lange transporttid.

- Det var altså en sjov frihed at prøve. Vi skulle ikke sørge for noget som helst selv. Maden stod på bordet til alle måltider, og vi fik skabt nogle tætte bånd kollegerne imellem, siger Karin.