Gult hårnet skal sikre en god start

Tillidsrepræsentant Vagn Olesen har været på Danish Crowns slagteri i Herning i 44 år. Men mange af hans kolleger har langt kortere anciennitet, og med 200 ansatte er der hele tiden en vis udskiftning i medarbejderstaben.

Når der arbejdes på højtryk, er det en fordel nemt at kunne kende forskel på de garvede og erfarne kolleger, og dem der måske kan få brug for lidt ekstra hjælp.

Derfor har de erfarne kolleger et hvidt hårnet på, nye kolleger har gult hårnet og arbejdsmiljørepræsentanter bærer rødt hårnet.

Farvekoderne virker

Vagn Olesen bruger hårnettene som pejlemærke i forhold til, hvilke kolleger, der har brug for hjælp:

- Den anden dag så jeg en kollega med gult hårnet, som var helt forvirret. Han skulle finde sit skab og var faret vild. Så hjælper jeg ham naturligvis, fortæller Vagn Olesen.

Det er vigtigt for ham at gøre det så rart som muligt for kollegerne, når de er på arbejde.

- Jeg vil ikke risikere, at nogen får en dårlig start, fordi de ikke får dem hjælp, de behøver. Derfor er de farvede hårnet en stor fordel for mig.

Hjælp til de gule hårnet

En af Vagns kollegaer Sanni Sørensen, som står ved en maskine og holder øje med, at tarmen om medisterpølsen ikke sprænger, bærer gult hårnet.

- Jeg synes, det er rigtig rart, at alle ved, jeg er ny. Jeg har brug for at vide, hvem jeg kan spørge, når jeg bliver i tvivl om noget, fortæller Sanni Sørensen, der har været på Danish Crown i to måneder efter at have passet grise i landbruget.

- Jeg skal lige vænne mig til, at jeg før passede på grisene og nu står her og laver dem til mad. Men jeg kan bedre lide at være her. Jeg løfter ikke så tungt, og jeg synes, her er rart at være, siger hun.

Ingen skal føle sig forkerte, hvis de laver fejl

Også Djuna Veje, der står i etikette-afdelingen, bærer gult hårnet. Hun sørger for, at pakkerne med medisterpølse får de rigtige etiketter på alt efter, hvilken type gris og ingredienser, der er i pakken, og prisen.

- Det er svært, og der kan tit gå noget galt, så man skal lære at bevare roen, siger hun.

Derfor er oplæringen en væsentlig opgave i afdelingen – alligevel kan det ikke undgås, at der en gang imellem sker fejl. Og så er det vigtigt at bakke op, fastslår Vagn Olesen:

- Ingen skal føle sig forkerte, hvis de laver fejl. Vi fortæller de nye om og om igen, at de skal øve sig i ikke at lade det gå dem på, hvis de sætter maskineriet i stå, siger han.

Det gule hårbånd vidner om, at Djuna Veje er ny i etikette-afdelingen, hvor hun skal lære at betjene maskinerne.

I julen er der tryk på medister-maskineriet på Danish Crown i Herning. I løbet af de første to uger af december bliver der produceret 500 tons medisterpølse. Kølerummet er fyldt op med fars, og alle arbejder på højtryk på både dag- og nathold. Servicemand Søren Jensen holder styr på, at denne omgang medister er færdig til tiden, så en ny omgang hurtigst muligt kan sættes over.

Henning Larsen er i gang med at finde ud af hvilke krydderier, der skal i medisteren. Butikkerne har hver deres opskrift i håbet om at vinde pladsen som forbrugernes favorit.

Inge-medister i massevis. Det er især cateringfirmaerne, der bestiller mange til sæsonens julefrokoster. Hugo Conradsen sørger for, at der konstant er tarm på maskinen, og at den ikke springer.

Kim Nielsen er på arbejde 2. juledag, ligesom størstedelen af de andre på slagteriet. “Jeg fik det at vide, da jeg startede på jobbet, og både min kone og jeg er afklaret med, at sådan er det. Økonomisk er det ikke nødvendigt for mig, så jeg ville hellere have fri, men når butikkerne har åbent, skal nogen jo levere varerne,” siger han.

Tillidsrepræsentant Vagn Olesen er oprindeligt uddannet murer, men han blev, som mange andre, hængende på slagteriet. “Vi har meget forskellige baggrunde og uddannelser, og det giver noget dynamik i arbejdsgruppen. Jeg bruger det meste af min energi på kollegernes trivsel. Jeg går op i, at de har det godt. Vi laver en masse skæg med hinanden, og i december har vi julekalender, hvor vi trækker lod mellem arbejdsnumrene,” fortæller han.