09. december 2021
Skrevet af Sophie Holland
Foto af Rune Evensen
Reportage

Fra få ordrer til travlt hos Bæchs: Vi forstår ikke, hvad der skete

2021 har været lidt af en rutchebanetur for kagefabrikken Bæchs. I dag har de travlt, men i starten af året mødte medarbejderne kun ind tre dage om ugen, fordi efterspørgslen var i bund.
Få artiklen læst op
0:00

De ansatte i produktionen og i pakkeriet på kagefabrikken Bæchs i Hobro smiler og har tid til at fortælle om kagerne, de producerer. Men de nævner også alle sammen, at de i den grad kan mærke, at der er travlt.

- Jeg har været her i tre måneder. Og der har været travlt hele tiden. Jul og nytår skruer det et nyk op, men det er vist ikke afgørende, fortæller bager Louise Nielsen, imens hænderne i en rasende fart dekorerer og samler snorlige kransekager.

Og Louise Nielsen har ret, medgiver fabrikschef Johnny Engberg.

- Vi har rigtig travlt siden marts. Her satte vi vores ekstra assistance ind, som vi normalt først benytter os af op til jul, siger han.

Pludselig travlhed 

Året startede ellers i den helt anden grøft. Det gik nemlig trægt i de første måneder af 2021. Coronaens tag i landet kunne mærkes på afsætningen. Medarbejderne var kun i gang tre gange om ugen, og ledelsen kløede sig selv i håret.

- Helt ærligt, jeg har været med til meget i mit liv, men der her var virkelig specielt. Vi forstod ikke, hvorfor omsætningen faldt så drastisk, og vi forstod nærmest endnu mindre, da den pludselig steg helt vildt i marts og siden har holdt niveauet, siger Johnny Engberg.

En del af forklaringen kender han dog godt. I marts 2021 begyndte flere at holde konferencer igen, og kantiner landet over åbnede, da Corona var på tilbagetog. Og så har en særlig kage, der produceres til convenience-sektoren, opnået stor popularitet. Den holder mange ansatte beskæftiget hver dag.

- Vi producerer kanelsnurrer til tankstationerne hver eneste dag. Det er ikke et wienerbrød, men en kage som kan spises hele dagen. Og ligesom donuts pludselig blev meget populære, er kanelsnurrer det nu.

Se den poulære kanelsnurres vej fra dej til færdig kage i galleriet nedenunder. 

Mohammed Alasar lægger kræfterne i, når han ælter dejen til kanelsnurrer. Herefter klarer to maskiner at rulle dejen flad og sprøjte den med smørcreme med kanel.

Mohammed Alasar lægger kræfterne i, når han ælter dejen til kanelsnurrer. Herefter klarer to maskiner at rulle dejen flad og sprøjte den med smørcreme med kanel.

Pia Christensen lægger dejen til de populære kanelsnurrer sammen i tre lag. Hun har tidligere arbejdet 25 år ved en bager, og nu passer det hende rigtig godt at arbejde om dagen og få sin nattesøvn.

Pia Christensen lægger dejen til de populære kanelsnurrer sammen i tre lag. Hun har tidligere arbejdet 25 år ved en bager, og nu passer det hende rigtig godt at arbejde om dagen og få sin nattesøvn.

Med en teknik der er umulig at afkode med det blotte øje, folder fem medarbejderne lynhurtigt dejen, så kanelsnurrens udseende lever op til kagens navn.

Med en teknik der er umulig at afkode med det blotte øje, folder fem medarbejderne lynhurtigt dejen, så kanelsnurrens udseende lever op til kagens navn.

Efter en omgang æg, som sprøjtes på, er det tid til topping.  I dag er det Michael Nielsen, der står for at drysse overfladen med sukker og nødder. Snart har han en anden funktion. Det hold, der laver kanelsnurrer, roterer nemlig mellem stationerne.

Formiddagens omgang kanelsnurrer er bagt. Nu er de klar til at blive pakket på fabrikkens pakkeri og sendt afsted til butikkerne.

Formiddagens omgang kanelsnurrer er bagt. Nu er de klar til at blive pakket på fabrikkens pakkeri og sendt afsted til butikkerne.

Jul og nytår står for døren, og hos Bæchs har de længe været i gang med produktionen af kransekage. Louise Nielsen er uddannet bager og sprøjter, samler og pynter kransekagerne. “Det er et sjovt at arbejde her. Jeg får lov at lave mange forskellige kager,” siger hun.