Min side
Det var en glad afdelingsformand, Steen Hartmann, der bød velkommen til generalforsamlingen i Fødevareforbundet NNF MidtVestjylland..
- Coronaen har sat sit præg på arbejdet i afdelingen. Sidste år var vi tvunget til at aflyse generalforsamlingen på grund af pandemien, vi har arbejdet hjemmefra i lange perioder og skullet løse medlemmernes problemer på ”afstand”. Det har ikke været optimalt for nogen parter.
- Det er heldigvis slut nu. Det er fantastisk igen at være på tæt hold af medlemmerne, sagde Steen Hartmann, der i beretningen lagde ud med at kommentere klimakrisen:
- Som udgangspunkt følger vi i Fødevareforbundet NNF regeringens og folketingets ambition på klimaområdet. Men det er afgørende, at vi vælger de rigtige redskaber således, at klima og klimavenlig produktion går hånd i hånd.
Vi har et selvstændigt mål om at klimaudvikle vores fødevaresektor - uden at det koster arbejdspladser.
På det landspolitiske område har vi gang i meget. Meget af det, vi arbejder med, handler naturligvis om fødevarepolitik og om tilbagetrækning – de to ting kommer jeg tilbage til om lidt. Men det er naturligvis ikke det eneste, der fylder.
Selvom vi naturligvis gerne havde set et større fokus på nedslidning, uddannelse og arbejdsmarkedspolitik, må man tage hatten af for Mette Frederiksens evne til at sætte en dagsorden om de ting, hun mener.
Regeringen har haft en heldig start med en opposition, som har ligget i krig med sig selv og et Venstre, der selv længe efter formandsvalget ikke rigtigt kan finde sine ben. Men nu er hverdagen begyndt – og Mette Frederiksen skal til at levere på forventningerne.
Den helt store udfordring er naturligvis økonomien. For nok vil regeringen sikre, at man tvangsfjerner flere af de mest udsatte børn, indføre minimumsnormeringer i børnehaverne, skaffe 1.000 ekstra sygeplejersker, nedbringe udledningen af CO2 med 70 pct. og give de mest nedslidte en værdig tilbagetrækning.
Afdelingsformand Steen Hartmann aflagde en fyldig beretning. Han blev senere genvalgt som formand.
Værdig Før Færdig
Endelig får alle ret til en værdig tilbagetrækning.
Tidligere pension er historisk. Vi i fødevareforbundet bør glæder os over, at hårdtarbejdende fødevarearbejdere og andre faglærte og ufaglærte lønmodtagere nu kan se frem til en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Der er forskel på, hvornår man starter på arbejdsmarkedet, så er det også kun ret og rimeligt, at der er forskel på, hvornår man forlader arbejdsmarkedet. Men desværre har mange lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde måttet stå med hatten i hånden og håbet på at blive omfattet af en form for førtidspension, fordi de ikke har kunnet holde til at arbejde frem til pensionen.
Siden kongressen 2016 har fødevareforbundet arbejdet målrettet for at få indført en ret til tidligere pension. Vi har stillet os frem i første række og fortalt om, hvordan et hårdt fysisk arbejdsliv påvirker kroppen. medlemmerne har fortalt om smerter og piller, og om sorgen over ikke kunne være de bedsteforældre, som de har drømt om. Det har været et langt sejt træk, men det er takket været dem og deres fortællinger, at de nu får ret til en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. En tilbagetrækning, som de ikke skal søge om eller visiteres til, men som de har optjent ret til efter et langt og hårdt arbejdsliv.
En stor sejr kom, da det lykkes at få Danish Crown til sammen med fødevareforbundet, aktivt at støtte behovet for en tidlig tilbagetrækning, at regeringen valgte en af forbundets medlemsvirksomheder til at fremlægge lovforslaget, vidner om, at forbundets indsats er blevet bemærket og lyttet til.
Selvom forhandlingerne endte med at trække ud, lykkes det til sidst regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti at samle flertal for en aftale, som var lidt bedre end det oprindelige forslag, og sikrer at 70 pct., af Fødevareforbundet NNF's medlemmer får ret til tidlig tilbagetrækning.
Udenlandsk arbejdskraft
I løbet af året har stigningen i tilgangen af udenlandske arbejdere været faldende – og det har fået såvel DA som DI til at udtrykke bekymring for yderligere mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Men spis lige brød til, der er tale om et fald i stigningen – ikke i et fald i antallet af udenlandske arbejde i Danmark.
Ved udgangen af 2019 var der registreret 295.000 udenlandske lønmodtagere og lige knapt 7.000 udenlandske selvstændige i Danmark.
Hertil kommer et ukendt og ikke ubetydelig antal, der arbejder her illegalt.
Der er ikke noget der tyder på, at vi kommer til at mangle udenlandsk arbejdskraft – medmindre man har et ønske om, at det danske lønniveau skal sættes yderligere under pres.
Dagpengesystemet under pres
Gennem de seneste to årtier er dagpengesystemet sat under pres med forringelser i form af en meget kortere dagpengeperiode, en længere optjeningsperiode, en lang række af andre forringelser
– Men først og fremmest på grund af en katastrofal forringelse af dækningsgraden - fra 63% af gennemsnitslønnen i industrien i 1980, til i dag kun 47% og med udsigt til yderligere forringelse på 3% til 44% i 2023.
Konsekvensen er at færre melder sig i A-kasse og håber på kontanthjælp – mens grupper med en meget lav ledighed vender ryggen til A-kasserne og tegner en hel privat arbejdsløshedsforsikring.
Med den nuværende lave ledighed ville statskassen faktisk spare penge, hvis disse grupper blev i A-kasserne, fordi medlemskontingentet reelt overstiger dagpengeudgifterne.
Når mennesker med lav ledighed forlader systemet, taber statskassen. Og hvis mange med høj ledighed melder fra og satser på kontanthjælp, så taber statskassen også.
Så der er mange gode argumenter for at rette op på dagpengene.
For staten sparer faktisk samlet set penge, når flere forsikrer sig, selvom staten umiddelbart betragtet, giver tilskud til dagpengesystemet.
Danske A-kasser har beregnet at det vil koste 135 mio. kr. at undlade beskæringen af dagpengene med yderligere 3% frem mod 2023 – hvorimod Finansministeriet med indregning af den såkaldte dynamiske effekt har regnet sig frem til et langt højere beløb.
Den dynamiske effekt blev opfundet, mens Bjarne Corydon var finansminister og betyder, at hvis man undlader at beskære dagpengenes dækningsgrad med 3%, så vil der være rigtig mange, der så vil foretrække understøttelsen fremfor at finde et job.
Bestyrelsen ved, at regering heldigvis arbejder på at få taget den dynamiske effekt ud af regnemodellen.
Afstemningerne foregik ved håndsoprækning. Deltagerne i generalforsamlingen var enige i alle punkter. Ingen stemte imod.
Slagteriområdet
Slagterierne gør klar til at øge produktionen på danske slagterier. Landmændene står i kø for at leverer til slagterierne. Den ene slagterikoncern har været nødsaget til at oprette ventelister og indføre kvoter for at dæmme op for tilførslerne.
Det sker på grund at en lang venteliste af landmænd, der gerne vil optages som andelshavere, mens andre melder om, at det ikke er muligt at tage flere leverandører ind lige PT.
Dette skyldes hovedsageligt, at Tyskland blev ramt af afrikansk svinepest, for det medførte et dramatisk fald i priserne på smågrise som fragtes over grænsen.
Flere smågriseleverandører er derfor sadlet om og er blevet slagtesvindproducent. De leverer til slagterierne i Danmark, hvilket har medført et stop fra de store koncerner, for nye leverandører.
Afrikansk svinepest er en stor trussel mod de danske landmænd og ikke mindst alle de arbejdspladser, som bliver ramt, hvis sygdommen konstateres i Danmark.
Det er p.t. den afrikanske svinepest, der giver den høje notering herhjemme samt øget afsætning til Østen.
Konsekvenserne ved at Danmark kan blive ramt at afrikansk svinepest er uoverskuelige, og det kan medføre store udfordringer for danske fødevarefabrikker herhjemme.
Danish Crown har her I forsommer 2021 offentliggjort deres 2026-stratigplan. Det betyder, at de vil investere 11-12 milliarder kroner over en årrække. De forventer at slagte imellem 10-13,2 millioner slagtesvin (på en god dag det samme som nu, på en dårlig dag 3000 færre arbejdspladser alene på slagterierne). En tilbagegang i antallet af andelshavere fra 1600 til 1200.
At ambitionerne ikke rækker længere end til slagtning og forædling af 10-13 millioner grise om året, i en tid hvor vi som fødevareforbund, har leveret et politisk samarbejde med henblik på, at sikre leverancerne til slagterierne. Det har måske hele vejen igennem været ligegyldigt for ejerne af Danish Crown, nemlig landmændene.
Fødevareforbundets strategi om, at presse på politisk i forhold til smågrise og ”De samlede rammevilkår” giver pludselig ikke mening længere, hvis der ikke er slagterier der vil slagte grisene.
Betyder forventningerne til et faldende antal andelshavere, at der generelt kommer færre grise i Danmark, eller vil Danish Crown bar ikke leve op til andelshavertanken. Nemlig at løfte i flok?
Mejerierne kom helskindet gennem Covid-19
Covid-19 blev ikke så stor en udfordring for mejeriområdet, som man kunne have frygtet. Det lykkes, stort set, at holde Covid-19 ude af mejerierne og begrænse smitten, så det aldrig blev den store udfordring for driften på mejerierne. Naturligvis var der sporadiske udbrud, men de blev inddæmmet hurtigt og effektiv, så de aldrig blev en trussel for produktionen.
Arbejdsgiverne viste sig villige til at indgå de nødvendige protokollater, der sikrede medarbejderne fuld løn under fravær, der kunne relateres til Covid-19. Det var uanset, om de var smittet, var i risikogruppen eller havde familiemedlemmer, der var særligt sårbar.
Det gav medarbejderne tryghed at vide, at de ikke risikerede en større lønnedgang,
Hvis de skulle blive smittet. Det medførte, at der er medarbejder i Arla Foods, der har været væk i næsten et helt år til fuld timeløn.
Fødevareindustrielle område
Nedlukningen i marts måned 2020 betød, at forbundet lavede flere aftaler med arbejdsgiverorganisationerne, som sikrede, at de virksomheder, der mistede produktion fra den ene dag til den anden, ikke afskedige alle med arbejder, men anvendte arbejdsfordeling og force majeure.
En del havde heldigvis også mulighed for at bruge lønkompensationsordninger.
Det har været vigtigt at holde fødevareproduktionen under vores overenskomster i gang, uanset produktion.
Fødevareforbundet oplevede t i 2017 og tidligere år, at der var flere virksomheder, der ved lokalforhandlingerne vil have overenskomststigninger modregnet i lokalt aftalt tillæg.
Stor ros til alle tillidsrepræsentanterne, der har kæmpet og fastholdt, at overenskomststigninger ikke skal være lig med at medlemmernes arbejde er mindre værd og dermed en nulløsning for arbejdsgiverne.
Tillidsfolk fra Arla Foods Pia Jung Jasper og Jan Andersen fik en kollegial snak.
Lokalt arbejdsmiljøudvalg
Indsatsen for at styrke arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår og understøtte det virksomhedsrettet arbejdsmiljøarbejde er et vigtigt område. Hovedfokus i 2020 var derfor at styrke den faglige kapacitetsopbygning gennem konsolidering og videreudvikling af den allerede etablerede regionale og lokale arbejdsmiljønetværk.
Det sker som et middel til at styrke dialog, vejledning og rådgivning af arbejdsmiljørepræsentanter- og for højre grad at synliggøre AMR og arbejdsmiljøarbejdet.
I 2020 har forbundet arbejdet med at understøtte arbejdsmiljørepræsentanter i retning af en mere stratedisk tilgang til arbejdsmiljøarbejdet, som en forudsætning for dette har forbundet arbejdet med at styrke relationer og samarbejde mellem arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter.
Netop strategisk arbejdsmiljø arbejde og samarbejde mellem arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter har været det centrale tema i et projekt. I DC-regi, hvor forbundet har faciliteret en række workshop og virksomhedsrettet pilotprojekter under overskriften ”sunde arbejdspladser”.
På grund af Corona-restriktioner har forbundet været nødt til at finde nye veje i det virksomhedsrettet arbejde. Det har for eksempel været afholdt mindre lokale/regionale kurser for nye arbejdsmiljørepræsentanter, ligesom en del aktiviteter er foregået virtuelt. Derudover er forbundets arbejdsmiljøkonsulent løbende i dialog med vores arbejdsmiljørepræsentanter via telefon og mail.
2019 var udråbt til arbejdsmiljø år, derfor havde afdelingen lidt flere aktiviteter end vi plejer at have,
Vi har afholdt vores lokale temadag i foråret 2019, hvor der var 35 deltagere.
Udover den, har vi holdt en ekstra temadag sammen med Østjylland i efteråret 2019, hvor vi havde 30 deltagere.
FH udbød 8 fyraftensarrangementer hen over året. Her var opbakningen knap så stort, vi havde vi kun 12 AMR’ere med.
Der blev lyttet intenst på generalforsamlingen.
Coronasmittede
Vi har egentligt været forskånet for større udbrud af corona på vores medlemsvirksomheder generelt. Der har været enkelte på Arla Food.
På nær i Danish Crown Herning, hvor Fødevareforbundet NNF arbejdsskadesagsbehandler har været behjælpelig med anmeldelse af 124 sager, som er absolut højdespringer indenfor Danish Crown, med hensyn til udbrud på deres anlæg.
På DC Ringsted er der til sammenligning anmeldt 99 sager, DC Horsens 13 sager. DC Blans 35 sager og DC Sæby 3 sager.
På DC Herning var alle af den overbevisning, at det var anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ”AES”, det havde tillidsmand Kurt Høj fået at vide af Danish Crown, og igen beskæftiget i SU- og SI-udvalg. Men det var kun dem med 5 ugers uafbrudt sygdom pga. Covid-19, der bliver anmeldt af Danish Crown, til forsikringen. Det er et fåtal af sagerne, der har så meget fravær.
Fødevareforbundet NNF trådte ind i på landsplans med oplysningskampagne, det satte gang i det.
Med godt samarbejde mellem tillidsmandskontoret på DC-Herning, blev der lavet lister og alle sagerne anmeldt til AES.
Tillidsfolkene på DC-Herning lavede et fantastisk arbejde med at lave fuldmagter og få fat i det lægelige i sundhed.dk vedrørende Covid-19 smitten.
Senere blev der holdt opfølgningsmødet på Scandic Regina med NNF´s sagsbehandlere på området og der blev svaret på spørgeskemaer til. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Der blev besvaret 60-70 skemaer, NNF overvejer nu at gentage succesen senere på sommeren.
25 og 40-års jubilæum
Den 23. januar 2020 holdt afdelingen jubilæumsfest for de af vores medlemmer, som har været medlem af afdelingen i 25 og 40 års i 2019, afdelingen sendte 51 indbydelser ud til vores medlemmer. 36 medlemmer takkede ja til indbydelsen.
Medlemstal i afdelingen
Afdelingen har 2.571 medlemmer. Det betyder vi total har en frem gang på 136 nye medlemmer, siden sidste år, hvor afdelingens medlemstal var 2.411
Afdelingen har 168 personer, som kun står i afdelingens A-kasse.
Afdelingen har 62 medlemmer, som er på efterløn.
Derudover har afdelingen ca. 45 medlemmer der er tilmeldt jobcentret.
Steen Hartmann sluttede beretningen med at takke afdelingsbestyrelsen, tillidsvalgte, faglige netværk, bilagskontrollanterne, fællesskabsmedarbejdere og samarbejdspartnerne tak for et godt samarbejde i det forløbende 1½ år, med håb om, at det må forsætte fremover.
Afdelingsformand Steen Hartmann blev genvalgt med klapsalver på generalforsamlingen for en treårig periode.
Aftenens dirigenter var Poul Siggaard og Allan M. Kristensen.
