Af Henrik Tonnesen, afdelingsformand Fødevareforbundet NNF-Sjælland & Øerne og næstformand Zealand Business College.
Regeringens infrastrukturplan 2035 tilgodeser ikke lokalbanerne, og de ender med at blive sorteper i et taktisk spil om de mange milliarder i den ambitiøse plan for de kommende 15 år.
Regeringens mange flotte - og sikkert også velmenende - ord om, at bringe land og by sammen, skabe liv i landdistrikterne, tilskynde erhvervsskoler og gymnasier til at skabe flere uddannelsestilbud i landdistrikterne bør medføre, at lokalbanerne er en del af infrastrukturplan 2035, men det er de desværre ikke!
At regeringen ikke af sig selv har afsat midler til renoveringen på allerede eksisterende lokalbaner, så landdistrikterne forsat kan udvikle sig og skabe grobund for bosætning, er uforståeligt. Det vil ellers kunne medvirke til, at erhvervsdrivende skaber handel og dermed arbejdspladser og styrke og udvikle et aktivt foreningsliv. Det er heller ikke i tråd med regeringens egne planer om stærkere lokalsamfund og velfærd tættere på borgerne.
I landdistrikterne er lokalbanerne en livsnerve, der binder de små lokalsamfund sammen med de større provinsbyer. Ca. 70 % af lokalbanernes passagerer er pendlere til uddannelse og arbejde, og dermed bidrager lokalbanerne til vækst, velstand og udvikling i hele landet. Derfor er det ikke alene bydende nødvendigt, at lokalbanerne tænkes ind i de kommende investeringer, men også nødvendigt set ud fra, at sammenhængskraften skal styrkes til gavn for både land og by.
Med ca. 13. mio. passager årligt har lokalbanerne en berettiget plads i den store infrastrukturplan. Hvis der hverken i forbindelse med forhandlingerne på Christiansborg findes midler til lokalbanerne - bl.a. til renovering af skinnerne - eller ved de kommende forhandlinger med regionerne, så frygter jeg, at de mange velmenende ord om land og by blot er en metafor, der bringes frem i skåltalerne ved festlige lejligheder.
Det har ingen fortjent, og da slet ikke land og by.