Medlemsinfo

Nu kan du få udbetalt tre ugers indefrosne feriepenge

Fra tirsdag den 29. september kan du anmode om få udbetalt tre uger af dine indefrosne feriepenge.
Genrefoto: Sommerferie
Genrefoto: Sommerferie

Lønmodtagere kan fra tirsdag den 29. september og frem til 1. december bestille udbetaling af tre ugers indefrosne feriepenge.

Der kan gå op til syv hverdag, før pegene dukker op på ens Nem-Konto, og de vil blive beskattet som almindelig indkomst.

Til gengæld bliver de udbetalte feriepenge ikke modregnet i forsørgelsesydelser, og de påvirker heller ikke muligheden for at blive berettiget til offentlige ydelser.

Frivillig udbetaling

Det er frivilligt, om man ønsker at få de indefrosne feriepenge udbetalt.

Hvis man ikke aktivt går ind og beder om feriepengene inden den 1. december, så bliver pengene i stedet automatisk udbetalt, når man når sin folkepensionsalder - medmindre man af andre årsager forlader arbejdsmarkedet forinden.

Skal sætte gang i forbruget

Tilbage i juni blev politikerne enige om, at danskerne skulle have tre af de fem ugers indefrosne feriepenge udbetalt. Udbetaling skulle være med til at sætte skub i forbruget efter corona nedlukningen.

Hen over efteråret skal partierne på Christiansborg forhandle om, hvorvidt det også skal være muligt at få udbetalt de sidste to ugers indefrosne feriepenge.

SÅDAN FÅR DU DINE FERIEPENGE

  • Gå ind via borger.dk/bestilferiemidler
  • Log på med NemID
  • Vælg ansættelsesforhold. Langt de fleste vil være lønmodtagere, men enkelte grupper vil skulle ansøge via en blanket
  • Herefter kan du se, hvor meget du får udbetalt. Beløbet er før skat
  • Bekræft en Tro & Love erklæring
  • Tryk på ”Bestil feriemidler”
  • Du får en kvittering, og pengene vil blive sat ind på din Nem-Konto
  • Efter få dage modtager du et brev med præcis angivelse af, hvor mange penge du får udbetalt, og hvornår pengene udbetales
  • Du skal forvente, at der går op til syv hverdage, fra du beder om pengene, til du får dem udbetalt på din konto

Kilde: Beskæftigelsesministeriet