I august i år spurgte vi danskerne, om dem med det fysisk hårdeste arbejde skal have ret til tidlig pension.
88 % svarede JA i meningsmålingen.
Nu lyder meldingerne, at de politiske forhandlinger er tæt på målstregen, og forhåbentlig kommer et flertal på Christiansborg hele vejen i mål.
Vi har flere gange stået ved indgangen til Beskæftigelsesministeriet, når partierne mødte op til forhandlinger, sammen med medlemmer med lange og hårde arbejdsliv, og for hvem en ny ret til tidlig pension vil give en tryghed om, at de ikke skal arbejde, til de er slidt helt ned.
Og det er ikke kun os, der har forventninger. De 88 procent viser jo, at rigtig mange er enige med os og mener, at tiden er inde til lidt mere retfærdighed i pensionssystemet.
Man kunne ellers godt få et andet billede fra en stor del af overskrifterne i danske medier. Måske fordi der er langt fra redaktionsstolen til arbejdspladserne for håndværkere og fødevarearbejdere.
Så lad os svare på nogle af de spørgsmål, der giver anledning til misforståelser.
Handler de hårdeste arbejdsliv kun om fysisk arbejde? Nej, naturligvis ikke. Tidlig pension er en mulighed for alle med lange arbejdsliv, uanset om det er psyken eller fysikken, der er udsat for slid.
Det er godt. Men vi tillader os at fremhæve det virkelighedsnære fakta, at jo flere år man slæber rør og kabler, har forvredne arbejdsstillinger eller skærer tunge svinekroppe, jo mere nedslidt bliver man.
Dansk Arbejdsgiverforening har i sidste uge påstået, at de, der stadig arbejder tæt på pensionsalderen, har stort set samme antal sygedage, hvorfor de mener, at der ikke er behov for at give en særlig ret til dem med de længste arbejdsliv. Men blandt de medlemmer, vi repræsenterer, er verden ikke så simpel, som den er for DA’s notatskrivere.
Omkring 2 ud af 3 af malerne, fødevarearbejderne, elektrikerne og VVS’erne må tage smertestillende medicin på grund af arbejdet. Det er dobbelt så mange som i den almindelige befolkning.
Og til sidst: Er regeringens udspil perfekt? Nej, det er det ikke, men det er en god start, og fra vores samtaler med de forskellige partier udenfor Beskæftigelsesministeriet ved vi, at der er forståelse for de steder, hvor det kan blive bedre.
Så her tæt på målstregen tillader vi os at håbe på en god ny ret til tidlig pension.
Gerne med et bredt politisk flertal.
Så kære politikere: Skuf os ikke, hold snuden i sporet og find løsningen for dem med de hårdeste arbejdsliv.
88 procent er da et tal, der er til at forstå.