Min side
En stor stak paller skulle løftes op på et bord. Det var noget, hun havde gjort mange gange før i løbet af hendes ansættelse på brødfabrikken. Men et par måneder inden denne dag i november 2017 var en ny såkaldt drysbakke blevet installeret oppe under loftet.
Mens Hanne Ravnsbæk holdt øje med, at stakken med de 15-16 paller kom op over bordkanten, ramte den øverste palle drysbakken og faldt ned fra de cirka tre en halv meters højde. Med et brag ramte den håndtaget på pallestableren og Hanne Ravnsbæks hånd.
- Hvis jeg havde stået lige bagved stableren, så kunne den have ramt mig direkte i hovedet, siger hun.
To fingre blev ødelagt, og konsekvenserne af ulykken mærker Hanne Ravnsbæk endnu:
- Når jeg skal tage om noget, kan jeg ikke samle de fingre. Det yderste led på min ringfinger kan jeg slet ikke bøje. Så den hånd er lidt ude af funktion, kan man sige. I starten tabte jeg for eksempel ofte min gaffel, når jeg spiste, for jeg kunne ikke holde ordentligt om den, siger hun.
Ud over de varige mén, blev ulykken også startskuddet på et årelangt juridisk tovtrækkeri med arbejdsgiveren Lantmännen Unibakes forsikringsselskab.
Årelang kamp med forsikringsselskab
Hanne Ravnsbæk blev sygemeldt, men valgte efter få uger at komme tilbage på arbejdspladsen som delvis raskmeldt. Hendes læge sagde god for, at hun arbejdede, hvis hun havde armen i slynge. Hun kunne ikke udføre sine sædvanlige opgaver, men arbejdspladsen havde brug for, at hun som mentor var med til at lære nye kolleger op. Netop den delvise raskmelding blev dog omdrejningspunkt i tvisten med forsikringsselskabet.
- Det lugtede langt væk af, at der var noget, der ikke var i orden.
Hanne Ravnsbæk havde ikke skænket en mulig erstatning for skaden en tanke, før hendes tillidsrepræsentant fortalte, at hun havde ret til det. Hun tog derfor kontakt til Fødevareforbundet NNF og kom i kontakt med sagsbehandler Claus Gaarde.
- Det lugtede langt væk af, at der var noget, der ikke var i orden. Hun arbejdede, ligesom hun altid havde gjort, men man havde lavet om, og lige pludselig så faldt der paller ned, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
Et halvt år efter, at skaden var sket, indsendte Claus Gaarde et krav om erstatning til virksomheden. På det tidspunkt var Hanne Ravnsbæk tilbage på fuld tid, men perioden som delvis raskmeldt havde varet frem til april 2018 – næsten fem måneder efter, at skaden var sket.
Claus Gaarde var ikke i tvivl om, at Hanne Ravnsbæk havde ret til fuld erstatning for svie og smerte for perioden som helt sygemeldt og delvis erstatning for perioden som delvis raskmeldt. Selvom det samlede krav kun drejede sig om lidt over 30.000 kr., sagde Lantmännen Unibakes forsikringsselskab dog nej. De mente ikke, at Hanne Ravnsbæk skulle have erstatning for perioden, hvor hun havde været på arbejde på deltid.
- Jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle forholde mig. Hvis ikke jeg havde haft fagforeningen, så var jeg stået af, siger Hanne Ravnsbæk.
En betydningsfuld dom
Fødevareforbundet NNF og Hanne Ravnsbæk lagde sag an mod forsikringsselskabet. Først vandt Hanne Ravnsbæk sagen i byretten, men da forsikringsselskabet ankede, skulle sagen videre i landsretten. Her vandt hun igen i juni 2020. Kampen mod forsikringsselskabet betød, at der sammenlagt gik mere end 2,5 år, fra ulykken skete, til hun endelig fik udbetalt sin erstatning.
Det handlede ikke om pengene, men om, at de ikke skulle have lov at opføre sig sådan… om at vise, at der er retfærdighed til
Ifølge Claus Gaarde er dommen vigtig, fordi den kan have indflydelse på fremtidige sager. Det skyldes, at der ikke tidligere er faldet landsretsdom i en sag om delvis svie- og smertedækning, hvor en skadelidt er delvis på arbejde.
- Da det er en landsretsdom, så bliver det retspraksis. Så det er en forbedring for fremtidige skadelidte, at det bliver svært for forsikringsselskaberne at bestride, at de skal betale delvis svie og smerte, siger han.
Hanne Ravnsbæk fik sin erstatning, men for hende var det aldrig pengene, det handlede om. Hun håber, at dommen kan betyde, at et forsikringsselskab i en lignende situation fremover vil afholde sig fra at køre en sag.
- Da vi skulle i landsretten, kunne jeg mærke, at det magtede jeg simpelthen ikke. Men det blev en principsag for mig. Det handlede ikke om pengene, men om, at de ikke skulle have lov at opføre sig sådan… om at vise, at der er retfærdighed til, siger hun.
KØRER SAGER UANSET ERSTATNINGENS STØRRELSE
Hanne Ravnsbæks sag handlede om en erstatning på 32.000 kr., som forsikringsselskabet ikke ville betale. Et beskedent beløb i forhold til de kræfter, som parterne endte med at bruge i løbet af de 2,5 år, sagen stod på. Når Fødevareforbundet NNF vurderer, om en sag skal køres, betyder det dog ikke noget, at man ved, at den ikke handler om store beløb. Det fortæller Per Hansen, forbundssekretær for arbejdsmarkedssekretariatet.
- Vi gør aldrig op, om det kan betale sig eller ej fra vores side, for medlemmet skal have det, der tilkommer dem, siger han.
Han fortæller, at vundne landsretsdomme kan hjælpe medlemmer i fremtidige sager.
- Vundne sager i landsretten er fantastiske for os, for det gør, at vi har noget at henvise til. Claus Gaarde og vores øvrige arbejdsskadefolk er gode til at samle de her sager sammen og så sende dem til modparten i lignende sager, siger Per Hansen.
Ved at henvise til en landsretsdom kan forbundet måske overbevise en fremtidig modpart om, at det ikke er værd at tage sagen til retten. Dermed kan man spare medlemmet, der er kommet til skade, for en lang og opslidende sag.
- Det gør at rigtig mange af vores sager løses i stilhed, hvor vi indgår et forlig, siger Per Hansen.
