Foto af Genrebillede
Medlemsinfo

5 spørgsmål og svar om den nye ferielov

Den 1. september træder den nye ferielov i kraft. Vi giver svar på de vigtigste spørgsmål.
Genrefoto: Sommerferie
Genrefoto: Sommerferie

Hvor meget ferie optjener jeg?

Hver måned optjener du 2,08 feriedage. Dermed er du stadig sikret 25 årlige feriedage som på den gamle ferieordning.

Du optjener ferie løbende fra 1. september til 31. august året efter. Ferie kan afholdes fra 1. oktober til 31. december året efter.

Hvornår kan ferien afholdes?

Feriedagene kan afholdes allerede måneden efter, de er optjent. Du behøver altså ikke som tidligere at vente til næste år med at afholde din optjente ferie.

Derudover er perioden, som du har til at afholde din opsparede ferie, udvidet til 16 måneder. Det vil f.eks. sige, at den ferie du optjener i september 2020, skal du have afholdt inden den 31. december 2021.

Hvad med ferie jeg ikke har fået afholdt?

Feriedage, som du har til gode fra den gamle ferieordning, bliver automatisk flyttet med over på den nye.

Kan jeg holde en uges efterårsferie?

I oktober i år vil du kun have optjent 2,08 feriedage på den nye ordning. Der kan dog godt være mulighed for at afholde en uges ferie alligevel. Det kræver, at du enten:

  • har feriedage tilbage fra den gamle ordning, som er blevet flyttet med over.
  • har feriefridage du kan bruge.
  • laver en aftale med din arbejdsgiver om at holde ferie på forskud (se næste punkt).

Kan jeg holde ferie, jeg ikke har optjent?

Du kan lave en aftale med din arbejdsgiver om at afholde ferie på forskud. Det er ikke noget, du har krav på, men noget ferieloven giver mulighed for.

Hvis du holder ferie på forskud og forlader dit job, inden du har optjent de manglende feriedage, vil du sandsynligvis blive trukket i løn for de feriedage, du ’skylder’ din arbejdsgiver.

Du kan blive klogere på den nye ferielov i denne video: