Min side
Katerina Vejrup var kun 10 år gammel. Hjemme i familiens køkken i midtjyske Hvorslev bagte hun masser af brød og kager. Og pludselig vidste hun, at hun ville være bager.
Så da hun syv år senere fik læreplads i et butiksbageri, glædede hun sig til endelig at lære faget fra bunden. Men sådan gik det ikke.
- Lærepladsen så det ikke som deres opgave at lære mig noget. De viste mig tingene hurtigt en enkelt gang og forventede, at jeg så kunne selv. Og selvom jeg havde bagt i mange år, er der lidt vej fra køkkenbordet til en arbejdsplads, siger Katerina Vejrup, der også måtte arbejde længe over næsten hver dag.
Også tonen i bageriet gjorde hende ked af det.
- Man må forvente travlhed i et bageri. Det kan påvirke tonen. Men det her var ekstremt. Mester og svende var altid stressede, råbte højt og gav mig kæmpe skideballer. Også for ting, jeg ikke havde gjort. Jeg følte, at jeg som lærling intet var værd og bare skulle acceptere alt, husker Katerina Vejrup.
Fælles indsats hjalp
Katerinas far ringede flere gange til Fødevareforbundet NNF for at høre, hvad hun kunne gøre.
- Da intet hjalp, tog min far og jeg et møde med Fødevareforbundet NNF. Vi blev enige om, at jeg skulle stoppe på min læreplads, og Fødevareforbundet NNF arrangerede, at jeg kom tilbage på skolen og fik lidt ro på i en måned. Fødevareforbundet NNF ringede næsten hver dag og hørte, hvordan det gik. Sammen ledte vi efter lærepladsopslag, og min far og jeg gik rundt med ansøgninger klokken fem om morgenen, fortæller Katerina.
- Nu har jeg en rigtig god læreplads hos Bageriet Nørgaard i Karup, som respekterer deres lærlinge og har tid og overskud til os. Jeg får selvfølgelig at vide, hvad jeg skal gøre bedre, men altid med respekt, slutter Katerina Vejrup.
