- Kampen for gode danske arbejdspladser er international

En gang om året mødes Danish Crowns europæiske samarbejdsudvalg - ESU. Det består af ledelsesrepræsentanter og tillidsvalgte fra de europæiske lande, hvor Danish Crown-koncernen har fabrikker.

I fire år har Frank Vestergaard repræsenteret de danske Danish Crown-medarbejdere, men da han blev valgt, var det på ingen måde en stor drøm, der gik i opfyldelse:

- Helt ærligt anede jeg ikke, hvad det ikke ud på. Men jeg har altid ment, at man bør engagere sig og få indflydelse, der hvor man kan, og da ingen andre stillede op til posten, og der samtidig var nogen, der spurgte om det kunne være noget for mig, så slog jeg til. Og det har jeg ikke fortrudt, siger Frank Vestergaard.

For selvom det internationale arbejde generelt har levet en skyggetilværelse, så er det afgørende for de danske slagteriarbejdere, at der er styr på forholdene i de lande, hvor danske koncerner har fabrikker:

- Hvis arbejdsforholdene i udlandet ikke er i orden, så sker der det, vi så op gennem 00’erne, hvor danske slagterier lukkede og produktionen blev sendt til lande, hvor arbejdskraften er billigere. Derfor handler det ikke kun om solidaritet, når vi kæmper for, at forholdene på de polske og tyske slagterier bliver bedre, forklarer Frank Vestergaard.

Nøglen til succes ligger i organiseringsgraden    

Samen med andre danske tillidsvalgte var han - inden coronaen lukkede Europa ned – i gang med at arrangere et stormøde i Polen. Målet var at hjælpe de polske tillidsvalgte med at få organiseret deres kolleger:

Forskellen på de virksomheder med nogenlunde arbejdsforhold, og de virksomheder med de laveste lønninger og de ringeste ansættelsesforhold, er organiseringsgraden. Jo flere kolleger, der er organiserede i fagforeningen, jo mere indflydelse har medarbejderne på deres arbejdsplads, og jo mere fokus er der på ordentlige arbejdsforhold og trivsel. Når medarbejderne står svagt, får ledelsen nemmere ved at holde fast i en negative spiral – og det kan, som vi har set, ende med at koste danske arbejdspladser.

Frank Vestergaard oplever, at de tillidsvalgte fra de øvrige lande, kigger mod Danmark, og meget gerne vil lære at organisere arbejdspladsen på samme måde:

I Danmark kan vi noget, som de andre ikke kan – men som de heldigvis meget gerne vil kopiere.

Brems vandrende arbejdskraft

De dårlige løn- og ansættelsesforhold i blandt andet de østeuropæiske lande får en del til at rejse bort for at arbejde:

Vi har mange udenlandske kolleger på slagterierne, men jeg tror, at mange af dem hellere ville være blevet i deres hjemland, hvis forholdene der havde været gode. Vandrende arbejdskraft er først og fremmest et udtryk for, at forholdene i mange lande er for dårlige, og i langt mindre grad udtryk for eventyrlyst. Derfor tror jeg, at det vil gavne alle medarbejdere i hele koncernen, hvis vi får løftet forholdene i blandt andet Polen, konstaterer Frank Vestergaard.

Men det er et langt sejt træk - for er der noget Frank Vestergaard har lært af sine fire år som medlem af ESU, så er det er, at internationalt arbejde er en langsommelig affære:

Som danskere er vi vant til, at når først vi er blevet enige om en beslutning, så fører vi den hurtigt ud i livet. Men sådan arbejder de ikke i de andre lande. Det er nogle gange helt grotesk, så langsomt det går. Det betyder desværre, at der nogle gange er folk, der mister modet og melder sig ud af det internationale samarbejde, og så tager det endnu længere tid, fordi nye folk først skal læres op i de forskellige systemer. Det er lidt en ond spiral, erkender han.

Men langsommeligheden får ikke Frank Vestergaard til at give op. Han tager gerne endnu en tørn med ESU, næste gang der skal vælges medlemmer blandt de danske Danish Crown-medarbejdere.