Min side
Tirsdag den 18. august 2020 kommer til at skrive sig ind i min historiebog.
For første gang i årtier fremlagde en siddende regering et forslag om et vaskeægte velfærdsløft til de ufaglærte og faglærte arbejdere.
De har ellers måttet lægge ryg til hver eneste gang, der har skullet gennemføres en reform af arbejdsmarkedet - ofte for at skabe et økonomisk råderum, så erhvervslivet eller de mest velhavende danskere har kunnet få skattelettelser.
Men i går sendte regeringen et politisk ”tak for indsatsen” til de danske lønmodtagere, der er gået i gang med deres arbejdsliv umiddelbart efter grundskolen.
Tidlig pension og seniorpension går hånd i hånd
Tilbuddet om tidlig pension er til dem, der - når de fylder 61 år - har haft et langt arbejdsliv, og som godt nok stadig kan klare en almindelig arbejdsdag, men som gerne vil kunne gå på pension lidt tidligere med mulighed for et godt seniorliv, inden kroppen siger helt fra.
Det er en helt ny mulighed, der ikke findes i dag!
Hvis du er startet på arbejdsmarkedet som 17, 18 eller 19-årig, og har været der frem til du bliver 61, så har du optjent retten til at gå på tidlig pension enten 3, 2 eller 1 år tidligere end din pensionsalder. Det er din ret, og hverken kommunen, arbejdsgiveren eller andre skal blande sig i dit valg.
I dag kan man enten arbejde frem til sin pensionsalder, eller man kan blive visiteret til en ordning, der giver mulighed for, at man kan forlade arbejdsmarkedet før tid.
Seniorpensionen er for de meget nedslidte
Seniorpensionen, som Løkkes regering lige akkurat nåede at få på plads, inden de måtte forlade ministerkontorerne, er en håndtrækning til dem, der er så nedslidte, at de højst kan arbejde 15 timer om ugen.
Man kan søge om seniorpension seks år før, man kan gå på folkepension. Men det kræver en visitering.
Der er altså ikke tale om en såkaldt rettighedsbaseret ordning. Og du skal BÅDE være tæt på din pensionsalder OG være temmelig nedslidt for at kunne blive omfattet af ordningen.
Mange år på arbejdsmarkedet udløser en ret
Tidlig Pension retter sig mod en anden gruppe lønmodtagere end seniorpensionen.
På den ene side skal du tættere på din pensionsalder for at kunne få glæde af ordningen. Til gengæld skal du ikke spørge nogen om lov.
Hvis du er startet på arbejdsmarkedet som 17, 18 eller 19-årig, og har været der frem til du bliver 61, så har du optjent retten til at gå på tidlig pension enten 3, 2 eller 1 år tidligere end din pensionsalder.
Det er din ret, og hverken kommunen, arbejdsgiveren eller andre skal blande sig i dit valg.
Det er ingen hemmelighed, at vi i Fødevareforbundet NNF har kæmpet en brav kamp for at sikre vores medlemmers ret til en værdig tilbagetrækning.
Og i mine øje er det netop værdigt, at en fødevarearbejder, der har knoklet i 42, 43 eller 44 år, selv kan bestemme om, han vil fortsætte til pensionsalderen, eller takke af lidt tidligere.
Hullet er lappet
Når jeg ser på regeringens forslag om tidlig pension i sammenhæng med seniorpensionen, så begynder jeg faktisk at kunne se, at hullet efter efterlønnens defacto afskaffelse, begynder at lukke sig.
Ja, langt de fleste danskere kan se frem til et længere arbejdsliv med en højere pensionsalder. Men det hænger jo fint sammen med, at de fleste danskere levere længere.
Men for dem, hvor kroppen siger fra længe inden pensionsalderen er indenfor rækkevidde, er førtidspensionen stadig en mulighed. Det kræver en del undersøgelser og prøvninger, og nåleøjet er ikke stort.
Dem, der kan holde lidt længere, men som seks år inden pensionsalderen ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen, kan vælge seniorpensionen. Nåleøjet er markant større, og arbejdsprøvelserne er væk. Men det kræver stadig en visitering.
Og for dem, der kom tidligt på arbejdsmarkedet, og som gerne vil have lidt flere år på pension, kommer regeringens nye tiltag dem i møde. De kan gå tidligere på pension – uden en visitering.
Og for alle dem, der er raske og rørige - ja, for dem kan arbejdslivet fortsætte lige så længe, de ønsker det.
