Rattet lavede en brat omdrejning og ændrede ruten i Burims arbejdsliv

Burim Krasniqi står på en gaffelstabler og er ved at flytte nogle osteforme på mejeriet, da stablerens rat – og resten af Burims liv – tager en uventet drejning. Stableren holder stille på et vådt gulv, men da Burim sætter den i gang, laver rattet en brat omdrejning, mens han har hånden på det.

– Jeg mærkede et vrid i min skulder, som gjorde ondt. Jeg tænkte, det bare var en muskel, som blev sat lidt for hurtigt i gang, så jeg arbejdede videre, fortæller Burim Krasniqi.

Men smerterne i skulderen fortsætter, og selv om Burim får hjælp af en fysioterapeut, har han stadig ondt. Efter nogle måneder viser et røntgenbillede, at senerne i Burims venstre skulder er flosset og halvvejs sprunget.

– Jeg havde ikke troet, at det var så alvorligt. Men der gik det op for mig, hvor voldsomt det egentlig var, og hvor ødelagt min skulder var, fortæller Burim.

Siger sit job op

Burim bliver opereret, og efter et par måneder vender han så småt tilbage til mejeriet. Men han er fortsat plaget af smerter og kan ikke klare hårdt fysisk arbejde.

– Det blev ikke bedre efter operationen. Tværtimod. Min skulder låste, og det gjorde så ondt, at jeg næsten ikke kunne trække vejret, fortæller Burim.

Det viser sig, at det anker, som blev sat ind i Burims skulder ved den første operation, har revet sig løs. Han bliver derfor opereret igen og får det fjernet.

Men skulderen bliver ikke bedre, og det får Burim til at overveje sit fremtidige arbejdsliv.

– Jeg begyndte at tænke over, hvordan det skulle gå. Det kunne jo ikke fortsætte på den måde. Mejeriet kunne ikke tilbyde mig arbejde, der var mindre fysisk hårdt, så jeg kunne måske gå sygemeldt i nogle måneder, og så ville jeg nok blive fyret, siger Burim, som tog sagen i egen hånd og sagde op.

Nye muligheder i fremtiden

Inden Burim sagde op, havde han undersøgt mulighederne for at uddanne sig videre. Han begynder at læse en professionsbachelor i laboratorie-fødevarer og procesteknologi.

– Jeg ville gerne blive i branchen, men jeg kunne ikke klare de fysiske opgaver, som der var i produktionen nogle gange. Derfor ville jeg gerne uddanne mig til at arbejde med optimering af produktionen og processerne, kvalitetssikring og produktudvikling, forklarer Burim og fortsætter:

– Det var en stor omvæltning at begynde at læse. Både fordi jeg var ikke vant til at sidde stille, og fordi jeg gik fra min almindelige løn ned til en SU. Men jeg lærte så mange nye ting, fordi der er sket en masse inden for området og kommet nye regler og ny teknologi, siden jeg blev uddannet, fortæller Burim.

Han gennemførte uddannelsen, og selv om han ikke havde planer om uddannelse inden ulykken, er Burim glad for de muligheder, det giver ham i resten af hans arbejdsliv:

– Hvis nogen havde spurgt mig inden ulykken, om jeg ville tage en ny uddannelse, så havde jeg sagt nej. Det var også en svær beslutning at sige op og begynde at læse, men jeg er glad for, at jeg gjorde det. Det har været hårdt, men når det hele ser sort ud, så kan man godt komme videre, hvis man gør en indsats. Jeg er ikke typen, der giver op, siger Burim og tilføjer:

– Nu kan jeg fortsætte med at arbejde på mejeri, men på en anden måde.