Wehlast: Vi er tålmodige – så længe vi kommer i mål

I dag har regeringen meddelt Folketingets formand, at den udskyder en række lovforslag til efter sommerferien – herunder forslaget om ret til tidlig pension.

Det er naturligvis altid ærgerligt, når noget, man har set frem til, bliver udskudt, men i den nuværende situation har jeg fuld forståelse for regeringens beslutning. Corona-situationen har vendt op og ned på Danmark, og det er klart, at det også påvirker lovarbejdet.

Så længe regeringen husker, hvad den nu har lovet, når vi kommer over på den anden side af sommerferien, så kan jeg godt vente et par måneder med at læse dens forslag til tidlig pension.

Det vigtigste er jo ikke, hvornår forslaget bliver fremsat, men derimod hvornår en ordning kan træde i kraft. Og her kan jeg forstå, at det stadig er regeringens plan, at en ordning vil kunne træde i kraft den 1. januar 2021 – og det er i mine øjne det vigtigste.

Corona ændrer ikke på behovet for tidlig tilbagetrækning

Siden corona-virussen kom til Danmark i midten af marts, har jeg hørt flere, der har givet udtryk for, at med alle de hjælpepakker, regeringen er kommet med, så kan der ikke længere være penge til tidlig tilbagetrækning.

Først og fremmest må jeg slå fast, at mine medlemmer jo ikke bliver mindre nedslidte, fordi corna-virussen har ramt landet.

Derfor forstår jeg heller ikke, hvordan nogen kan mene, at der ikke længere er et akut behov for en ordning, der giver nedslidte ret til en værdig tilbagetrækning, fordi dele af landet har været lukket ned på grund af corona.

Tværtimod mener jeg, at en indførsel af ret til tilbagetrækning til nedslidte, netop kan være med til at afhjælpe en af de helt store samfundsmæssige udfordringer, som coronaen har medført; nemlig en alt for høj ledighed.

Tidlig tilbagetrækning kan blive samfundets redningskrans

Socialdemokratiske regeringer har tidligere haft held til at føre Danmark tørskoet gennem kriseår ved at indføre ordninger, der åbner arbejdsmarkedet op og giver plads til dem, der er ramt af ledighed.

I 1970’erne indførte Anker Jørgensen efterlønnen for at give plads til de mange unge, der havde svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. I 1990’erne øgede Poul Nyrup Rasmussen uddannelsesmulighederne, så nogle fik mulighed for at få fodfæste i et job, mens andre var afsted på uddannelse.

I 2020’erne kan Mette Frederiksen og hendes regering sikre sig et stærkt arbejdsmarked ved at kombinere de to ordninger.

Derfor siger jeg: Giv de nedslidte ret til en værdig tilbagetrækning og giv resten af arbejdsstyrken mulighed for at uddanne sig til nye brancher. Så tror jeg på, at Danmark og danskerne kommer godt og sikkert ud af coronaens skygge.