Jeg mener

Wehlast: Udenlandske medarbejdere udgør ingen risiko i fødevarebranchen

- Regeringen har i dag præsenteret en klog og afbalanceret plan for håndteringen af udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med corona-situationen. Det ville have været en katastrofe for fødevarebranchen, hvis alle udenlandske medarbejdere skulle have været i 14-dages karantæne, fastslår forbundsformand Ole Wehlast.

Corona-virussen har lagt et uhørt pres på det danske arbejdsmarked. Ufatteligt mange har mistet der job, og mange virksomheder har måttet kaste håndklædet i ringen.

Samtidig frygter de fleste af os at blive ramt af den virus, som i de værste tilfælde har vist sig at være dødelig.

Jeg har på den baggrund fuld forståelse for, at alle – fagforeninger, arbejdsgivere og politikere - gør hvad de kan for at beskytte sig selv og dem, der står en nærmest. Men at sætte alle udenlandske arbejdere i 14-dages karantæne, vil for det første næppe gavne sundheden og for det andet medføre store negative konsekvenser for fx fødevarebranchen.

Derfor er jeg glad for at regeringen nu i stedet lægger op til at overlade det arbejdsmiljøeksperterne og arbejdsmarkedets parter at løse de udfordringer, som den arbejdskraft, der pendler til og fra Danmark måtte give.

Det er virksomhedernes ansvar, at der er styr på arbejdsmiljøet, og der er taget de nødvendige foranstaltninger i relation til COVID-19. Derfor iværksættes et branchesamarbejde, hvor arbejdsmarkedets parter i samarbejde med regeringen kan finde branchespecifikke løsninger. Det gælder eksempelvis fødevarebranchen, der beskæftiger en stor del vandrende arbejdstagere.
- Beskæftigelsesministeriet

I runde tal er 25 % af medlemmerne af Fødevareforbundet NNF udenlandske statsborgere. En stor del har slået sig ned i Danmark og har bibeholdt deres oprindelig statsborgerskab. Andre er født i Danmark af udenlandske forældre – men vi har også en stor gruppe medlemmer, der pendler til Danmark for at arbejde. De fleste kommer fra Tyskland og Polen, mens andre rejser længere for at arbejde i Danmark.

Deres indsats på vores virksomheder er værdsat, og vores danske medlemmer - på for eksempel slagterierne - ville ikke kunne undvære deres udenlandske kolleger.

Få corona-smittede indenfor fødevarebranchen

Fortalerne for karantæne har blandt argumenteret for, at de udenlandske medarbejdere udgør en sundhedsrisiko på arbejdspladserne. Det billede genkender jeg ikke fra fødevarebranchen.

Det var som bekendt danske skiturister, der havde været på skiferie i alperne, der i første omgang bragt corona-virussen til Danmark. Sidenhen er smitten bredt sig, men i fødevarebranchen er der absolut intet, der tyder på, at der er flere corona-smittede på virksomheder med mange udenlandske medarbejdere, end på virksomheder med få.

Faktisk hører jeg, at der helt generelt ikke er mange smittede indenfor fødevarebranchen. Og bør sådan set ikke undre nogen, for fødevarebranchen er jo gennemkontrolleret med tårnhøje hygiejnekrav, der både indebærer håndvask, afspritning og krav om at iføre sig værnemidler som handsker, hårnet og skægbind.

Derfor er jeg tryg ved regeringens plan for håndtering af situationen.

- Der er mange sider i denne problemstilling at tage hensyn til, og situationen udvikler sig jo hele tiden både herhjemme og i udlandet. Der skal findes brugbare løsninger i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter, som kender forholdene på de enkelte arbejdspladser
- Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard

Det er i mine øjne ganske fornuftigt at iværksætte en offensiv teststrategi ved grænserne, så vi undgå at få unødig smitte til landet. Og så kan jeg kun bakke op initiativet om at nedsætte en taskforce med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, der skal komme med anbefalinger til en styrkelse af sikkerheden og hindring af smitte.

Jeg håber, at regeringens initiativer bliver taget positivt imod ude på virksomhederne, så vi dels kan fastholde produktionen og ikke miste yderligere arbejdspladser, men samtidig sikre en høj sundhedssikkerhed.