Den er berømt og beundret internationalt. Den sikrer os et fleksibelt og omstillingsparat arbejdsmarked. Og så bygger den på forudsætningen om, at lovgiverne holder sig væk, imens parterne bliver enige.
Det er selvfølgelig den danske model, som har mange fordele for hele samfundet, men som ikke desto mindre er under et stort pres: Kun 56 procent af lønmodtagerne var i 2016 medlemmer hos en overenskomstbærende fagforening. I 1995 var det 71 procent.
- Der er ingen tvivl om, at klimaudfordringer, Brexit og Trump kan få konsekvenser for den danske fødevarebranche og vores arbejdsmarked generelt, men for mig at se, er det faldende medlemstal hos fagforeningerne den største trussel, sagde arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl til en konference som Den Fødevareindustrielle Landsklub holdt på Vingstedcentret i Bredsten fredag den 27. september.
Fatale konsekvenser
Hos arbejdsgiverne ser det noget anderledes ud. De har en høj organiseringsgrad, men det hjælper ikke meget, hvis de ikke har nogen at forhandle med. Laust Høgedahl nævnte, at arbejdsgiverne har været ude og gøre opmærksom på, at man skal passe på med de gule forretninger, fordi arbejdsgiverne godt ved, hvad alternativet til overenskomster indgået af parterne er.
- Der kan jo ske det, at vi bliver nødt til at invitere lovgiverne med ind, for hvis lønmodtagerne ikke er organiserede, har arbejdsgiverne ikke nogen at danse med. Og det vil rykke på alt det, vi er berømte for ude i verden, og som vi har skabt så gode resultater med, sagde han.
Schaldemose kæmper imod mindstelønnen
Det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose gæstede også konferencen. Og selvom hun heller ikke kom uden om at nævne Brexit som en trussel, ingen rigtig endnu ved, hvad kommer til at betyde, så var hun mere nervøs for de europæiske røster om indførelse af mindsteløn. En lov, hun lovede at kæmpe imod til sidste bloddråbe.
- Her i Danmark får langt de fleste en løn, man kan leve af, og den danske model er jo helt afgørende for vores stærke arbejdsmarked. Vi gør vores bedste for at forklare vores kolleger i Europa-Parlamentet, at en lov om indførelse af mindsteløn ikke vil hjælpe mod fattigdom og dårlige forhold. Bare se på Tyskland - de har mindsteløn, og de har 8 millioner mennesker, der er working-poor, sagde hun.
Arbejdsgivere med til konferencen
De virksomheder, der er repræsenteret i Den Fødevareindustrielle Landsklub, har i forbindelse med konferencen inviteret en ledelsesrepræsentant fra de forskellige virksomheder til at deltage.
- Begge parter har jo en interesse i, at det går godt for fødevarebranchen. I udlandet er vores branche kendt for kvalitet, fødevaresikkerhed og innovation, og det er i vores fælles interesse, at det bliver ved med at være sådan, sagde formand for Den Fødevareindustrielle Landsklub Peer Sørensen.
Han er enig med arbejdsmarkedsforskeren i, at den største udfordring for fremtidens arbejdsmarked er organisering.
- Det er et område, vi skal være meget opmærksomme på, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at Fødevareforbundet NNF er den fagforening, medarbejderne ønsker at melde sig ind i, sagde han.
Arbejdsgiver: Det ville være svært at forhandle med mere end én fagforening
Fabrikschef på Odense Marcipan og Bechs Conditori Johnny Engberg var en af de arbejdsgivere, der var til stede på konferencen. Han er meget tilfreds med samarbejdet med Fødevareforbundet NNF, som han betegner som både god med-og modspillere, der kan være med til at sikre trivslen på arbejdspladsen.
Han ville synes, det var svært, hvis den danske model kom så hårdt under pres, at han pludselig skulle forhandle med flere fagforeninger end bare én.
- Jeg tror bestemt ikke, det ville være godt. Så skulle vi sætte en masse regler op med én fælles indgang, og det ville sikkert blive laveste fællesnævner, sagde han.
