Min side
I december 2018 blev mejerist Holger Veggerby kaldt til samtale om sit sygeforløb. Holger var kommet til skade med sin arm i maj og havde siden været sygemeldt fra mejeriet, hvor han havde været ansat i 29 år - de sidste otte i et fleksjob tyve timer om ugen, fordi de mange års fysisk hårdt arbejde satte sine spor.
Holger mødte op til samtalen, som han troede var en sygesamtale. I stedet blev han opsagt på grund af for langt sygefravær.
- Jeg var rystet i min grundvold, og min hjerne lukkede helt ned. Det var hele mit livsgrundlag, de fjernede, fortæller Holger, som skrev under på opsigelsen og tog hjem.
Mister 100 kr. i timen
Da Holger kom hjem, kom vreden også.
- Jeg blev virkelig sur og skuffet. Jeg havde ikke fået noget varsel, ingen sygesamtale, ingenting, siger Holger og fortsætter:
- Og så havde de den frækhed at skrive, at de ikke håbede, det fik "væsentlige negative konsekvenser" for mig. Der blev jeg godt nok vred, for det gør det jo. Jeg mister mit flexjob på den gamle ordning.
Indtil da havde Holger været på den gamle fleksjobordning. Han fik overenskomstmæssig løn af mejeriet for sine 20 timers arbejde, og så betalte staten ham løn for de sidste 17 timer. Men i 2013 blev fleksjobordningen lavet om, og det får betydning for Holgers indkomst, når han finder et nyt fleksjob. Fremover betaler staten kun 89% af dagpengesatsen for de sidste 17 timer. Dermed mister Holger ca. 100 kroner i timen.
Ville have opsigelsen annulleret
Holger tog fat i sin tillidsrepræsentant, som kontaktede Fødevareforbundet NNF, hvor faglig konsulent Lars Gram kom på sagen.
- Der var ingen tvivl om, at det var en usaglig opsigelse. Holger blev opsagt på grund af sygdom, men mejeriet havde ikke fået en læge til at vurdere, om han kunne komme tilbage. Derudover havde mejeriet en særlig forpligtigelse til at forsøge at holde på medarbejdere, som har mere end 25 års anciennitet og er over 50 år, og det havde mejeriet ikke gjort, siger Lars Gram.
Holger ville helst have opsigelsen annulleret.
- Jeg har været der i næsten 30 år og ville gerne fortsætte på den gamle fleksjobordning, siger Holger.
Men det ville mejeriet ikke gå med til.
Forlig på én betingelse
Holger og Lars blev enige om at køre sagen i Afskedigelsesnævnet. Inden den nåede så langt, tilbød mejeriet Holger et forlig på 100.000 kr.
- Afskedigelsesnævnet er ligesom et rul med lykkehjulet, hvor ens gevinst afhænger af dommeren. Vi kunne risikere at tabe og få et stort nul, siger Holger, som havde ét krav, inden han ville indgå forliget:
- Jeg ville have seddel, hvor de indrømmede, at det, de havde gjort mod mig, var forkert, siger Holger, som fik sin vilje.
Et lille plaster på et stort sår
Lars Gram har fuld forståelse for Holgers beslutning:
- Der er altid en risiko ved at føre sagen ved retten, og det er bedre med 100.000 i hånden end ingenting.
Men Holger mistede sit fleksjob på den gamle ordning, så han kommer til at gå ned i løn fremover. Derfor er de 100.000 kr. et lille plaster på et stort sår, siger Lars Gram.
På trods af det er Holger glad for den hjælp, han fik:
- Uden fagforeningen havde jeg ikke stået, hvor jeg står nu. Jeg er ikke en fagforeningsnørd, men hvis man får brug for hjælp, skal man have det. Og det virker. Jeg har fået god rådgivning hele vejen, siger Holger.
