Nyhed

Alka udbetaler bonus til sine kunder

Som medlem af Fødevareforbundet NNF kan du få billig forsikring hos Alka. Og nu udbetaler Alka ydermere bonus til alle sine kunder

Som medlem af Fødevareforbundet NNF kan du få billig forsikring hos Alka. Og nu udbetaler Alka ydermere bonus til alle sine kunder 

Alka er kendt for at tilbyde gode forsikringer til lave priser.

Medlemmer af en række fagforeninger - herunder Fødevareforbundet NNF - får derudover 10% rabat på private forsikringer samt en særlig fordelagtig Forbunds indboforsikring.

Nu venter en ny fordel de mange medlemmer, der har forsikringer hos Alka. For første gang får Alka kunder nemlig mulighed for at få en kontant bonus.

Bonus på 8 % af den samlede præmie

Alka blev i 2018 en del af Tryg-familien. Alka kunder blev dermed medlemmer af TryghedsGruppen, der udbetaler bonus og står bag TrygFonden.

Bonussen bliver udbetalt direkte til medlemmerne og beløbet er 8% af den samlede præmie i 2018. Betalte man 10.000 kr. i præmier for sine forsikringer i 2018 hos Alka, får man således 800 kr. udbetalt i bonus.

For at kunne få bonus, skal man have været kunde i Alka - og dermed medlem af TryghedsGruppen - i 2018 (optjeningsperioden) samt den 14. marts 2019 (beslutningstidspunktet).

Der er samtidig en minimumsgrænse for bonusudbetalingen, og den er på 75 kr.

Hvordan får jeg besked?

I løbet af maj får medlemmer besked fra Tryghedsgruppen. Udbetalingen af bonus sker direkte til NemKonto den 12. juni 2019.

Du kan læse mere om bonusen her: alka.dk/bonus