Min side
Der skal findes en løsning for de nedslidte. Det lovede Socialdemokratiet inden folketingsvalget, og nu er Mette Frederiksen i fuld gang med at forhandle med politikerne på Christiansborg. Men det kan blive en udfordring at finde en fælles løsning, som både arbejdsgivere og lønmodtagere kan blive enige om. Det var tydeligt, da Dansk Arbejdsgiverforening, Fødevareforbundet NNF og Socialdemokratiet debatterede tidlige pension på Folkemødet på Bornholm.
- Vores velfærdssamfund bygger på, at vi skal arbejde længere. Tanken om, at give arbejdsdygtige mennesker en ret til at forlade arbejdsmarkedet tidligere, ligger os meget fjernt. Det kommer vi ikke til at være med på, sagde Erik Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og uddybede:
- Vi vil gerne være med til at tage vare på mennesker, der ikke kan arbejde mere, men vi vil ikke gøre det til en ret. Man må se på den enkelte og vurdere, hvem er i stand til at arbejde? Kan man arbejde, så skal man det. Kan man ikke, skal man ikke. Det afgørende for os er, at man får et stempel om, at man ikke kan arbejde længere.
Ret til selv at bestemme
På den anden side stod Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF:
- Tal og regneark har styret i lang tid. Nu er det tid til at se på menneskerne, og hvordan de har det. Der er brug for hjælp til dem, som har knoklet for Danmark hver dag. De skal have ret til selv at bestemme, hvornår de vil trække sig tilbage. Derfor skal det være en rettighed - ikke en ordning, man skal visiteres til, sagde Ole Wehlast.
Han medgav, at dem, der kan blive længere på arbejdsmarkedet, skal gøre det:
- Folk må arbejde, til de dør, hvis de vil. Men alle er ikke ens. Derfor må vi må også hjælpe dem, som ikke kan. Det betyder meget for mine medlemmer, at de kan se frem til en værdig pensionstilværelse.
Christiansborg skal finde en løsning
Problemet med de nedslidte danskere er skabt af politikerne på Christiansborg, da de først hævede pensionsalderen og derefter forringelsen efterlønsordningen. Derfor er det ifølge Ole Wehlast også politikerne, der skal finde en løsning på problemet. Det var Jan Johansen, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet enig i:
- Der er forskel på, hvornår folk er startet på arbejdsmarkedet, hvilket job de har haft, og hvornår de er slidt op. Derfor mener vi også, det skal være en rettighed. Jeg tror på, at vi kan finde nogle gode løsninger, hvis vi sætter os sammen. Det skal lykkes, sagde Jan Johansen.
Andre lande har ordninger for specielle grupper
Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) påpegede, at det er lykkes for andre lande at lave specielle ordninger for specielle grupper.
- Man bør se på branche, anciennitet på arbejdsmarkedet, og hvornår man fik sin uddannelse. Selvfølgelig kan man bygge nogle rettigheder ind i systemet, sagde han og tilføjede:
- Efterlønsordningen gav nogle mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet tidligere. Den mulighed har de ikke længere. Derfor er der behov for en nødudgang, så nogle får mulighed for at trække sig tilbage tidligere.
Én ting kunne deltagerne i debatten dog blive enige om: En forbedring af arbejdsmiljøet er den rigtige vej at gå. Men det er en løsning på den lange bane.
